Nyt Rigsarkiv-kort samler spor fra 763 anbringelsesinstitutioner

Tidligere anbragte får nu et nyt redskab til at finde frem til dokumenter om deres egen barndom. Rigsarkivet har lanceret De Anbragtes Danmarkskort, som samler oplysninger om 763 anbringelsesinstitutioner samt kommunale anbringelsessager fra perioden 1945 til 2006.

Kortet viser, hvilke sager der er bevaret, og hvor materialet befinder sig i dag. Dermed skal det være lettere at finde ud af, hvilken kommune, institution eller hvilket arkiv man skal henvende sig til for at søge adgang til oplysningerne.

Dokumentationen kan ellers være fordelt mellem blandt andet kommuner, institutioner, stadsarkiver og Rigsarkivet.

47 stadsarkiver har bidraget

Udviklingen af Danmarkskortet er sket i samarbejde med arkiver, kommuner og kulturinstitutioner over hele landet. Ifølge pressemeddelelsen har 47 af landets 54 stadsarkiver bidraget til kortlægningen.

Kortet kan også bruges af personer, der ikke præcist ved, hvor de tidligere har været anbragt. Oplysninger om eksempelvis et geografisk område eller navnet på en institution kan bruges som udgangspunkt for søgningen.

Rigsarkivar Morten Ellegaard fremhæver adgangen til dokumenterne som central for tidligere anbragte.

”Adgang til egen historie er en grundlæggende rettighed. For mange tidligere anbragte kan anbringelsessager være nøglen til at forstå deres livsforløb, relationer og de beslutninger, der blev truffet på deres vegne. Med Danmarkskortet gør vi det lettere at finde frem til den dokumentation, som kan hjælpe med at skabe sammenhæng i ens historie,” siger han.

Skal også forberede brugerne på indholdet

Danmarkskortet står ikke alene. Den tilhørende hjemmeside indeholder også vejledninger, film og information til personer, som skal læse deres sag.

Det skyldes blandt andet, at dokumenterne typisk er skrevet af myndigheder og fagpersoner og kan indeholde personlige oplysninger om eksempelvis årsagen til anbringelsen, skolegang, relationer og trivsel.

”Mange tidligere anbragte mangler viden om deres tidlige år, fordi familiehistorier, billeder og forklaringer ofte er gået tabt eller aldrig er blevet fortalt. Når man får adgang til sin sag, kan man finde beskrivelser af sin barndom, forklaringer på anbringelsen og oplysninger om skolegang, relationer og trivsel. Danmarkskortet gør vejen til den viden langt mere overskuelig,” siger Mai-Brit Lauritsen, arkivar og projektleder i Rigsarkivet.

Line Andreasen, næstforkvinde i De Anbragtes Vilkår, peger ligeledes på, at det hidtil kan være omfattende at finde dokumenterne.

”Oplysninger om en selv kan ligge spredt på tværs af kommuner og arkiver, og det kan føles som en labyrint fuld af blindgyder, som man er sat ind i alene og uden vejviser. Derfor giver mange op få skridt inde,” siger hun.

Fonde og finanslov har støttet projektet

De Anbragtes Danmarkskort er udviklet af Rigsarkivet som en del af projektet Retten til egen historie.

Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Rigsarkivet, Københavns Professionshøjskole og TABUKA.

Arbejdet har modtaget økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden samt Finanslovens reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Kortet omfatter anbringelsessager fra perioden 1945 til 2006 og skal blandt andet gøre det lettere for tidligere anbragte at målrette deres ansøgninger om aktindsigt eller indsigt i egne oplysninger.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.