De socialt mest sårbare danskere er væsentligt mere udsatte for oversvømmelser end resten af befolkningen.

Det viser en kortlægning fra Aalborg Universitet, hvor de ti procent mest sårbare i befolkningen er næsten tre gange mere udsatte ved oversvømmelser end de ti procent mindst sårbare.

Forskningen peger samtidig på, at forskellene er størst i Nordjylland og Midtjylland.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Disaster Risk Reduction og indgår i Mia Cassidy Pralls forskning ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.

Ældre og økonomisk pressede er blandt de udsatte

Kortlægningen viser, at blandt andre ældre, syge, personer med dårligt helbred eller nedsat mobilitet samt mennesker med økonomiske udfordringer er særligt udsatte.

Undersøgelsen fastslår ikke, hvorfor forskellene opstår.

”Vi kan ikke sige præcis, hvorfor de rammes hårdere. Vores undersøgelse angiver ikke årsagen, men en mulig forklaring kan være, at byplanlægningen har medført, at sårbare grupper er placeret i lavtliggende områder, hvor der kan være en højere risiko for oversvømmelse,” siger Mia Cassidy Prall, post.doc på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.

Hun peger samtidig på erfaringer fra udlandet, hvor oversvømmelser har haft alvorlige konsekvenser for socialt sårbare grupper. Ved oversvømmelserne i Tyskland i 2021 var de fleste dødsfald ifølge pressemeddelelsen blandt sårbare personer over 60 år.

”De erfaringer bliver vi nødt til at lære af i Danmark. Det er kun et spørgsmål om tid, før den næste ekstreme stormflod rammer os. Og der risikerer vi at stå over for lignende eksempler på uretfærdighed, hvor sårbare grupper bliver særligt berørt,” siger Mia Cassidy Prall.

Vil have sociale hensyn ind i klimatilpasningen

Ifølge forskeren har den danske indsats mod oversvømmelser traditionelt haft et stærkt fokus på teknik, infrastruktur og økonomiske værdier.

Det risikerer ifølge hende at betyde, at de sociale konsekvenser får for lidt opmærksomhed.

”Vi har haft meget stort fokus på det ingeniørtekniske ved kystbeskyttelse. Og måske spiller det også ind, at vi har en nordisk velfærdsstat med et egalitært samfund, så vi tænker, at vi ikke behøver at bekymre os om det, som man gør i andre lande,” siger Mia Cassidy Prall.

Hun peger på, at myndigheder i blandt andet andre europæiske lande samt USA, New Zealand og Australien i højere grad har rettet opmærksomheden mod de sociale konsekvenser af klimatilpasning.

I forbindelse med Danmarks implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv og arbejdet med at udpege områder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse anbefaler hun derfor, at lokale myndigheder også inddrager sociale forhold i deres risikoanalyser.

”På lokalt plan bør man lave analyser af sociale konsekvenser af potentielle klimatilpasningsprojekter, så man bedre beskytter områder med socialt udsatte frem for blot velstillede områder,” siger Mia Cassidy Prall.

Forskningsartiklen er en del af Mia Cassidy Pralls ph.d.-arbejde. Hendes ph.d.-forsvar fandt sted 1. juli.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.