Årsregnskab

tor, 02 mar 2023

Skou Gruppen styrker sin egenkapital og likviditet

ARC: Skou Gruppen etablerer nye administration, mandskabsfaciliteter og opmarchplads for elektriske skraldebiler til ARC – Amager Ressourcecenters, og er projektet præcertificeret som DGNB-guld. Foto

Pressemeddelelse

2.3.2023 08:10:00 CET | Skou Gruppen

Byggevirksomheden med hovedkvarter i Hørsholm ruster sig til mere usikre tider i byggeriet. Det netop afleverede årsregnskab for 2021-22 viser en omsætning og et overskud før skat som er på niveau med året før. Men egenkapitalen og soliditeten er øget, samtidig med at likviditeten er forbedret. Skou Gruppen har desuden slanket sin forretning ved at frasælge SG Beton og afvikle SG Totalentreprisen.

”Det er urolige tider i byggebranchen, og med vores seneste regnskab sætter vi en tyk streg under, at Skou Gruppen har en bundsolid økonomi,” siger adm. direktør hos Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, og fortsætter:

”Vores soliditetsgrad er voksende, likviditeten er god og pengestrømmen særdeles positiv. Dertil kommer, at vi har en rigtig god ordrebeholdning. På toppen af det, har vi valgt at styrke vores egenkapital med hele årets overskud.”

Det netop offentliggjorte regnskab fra Skou Gruppen viser for regnskabsåret 1. oktober 2021 til 30. september 2022 en omsætning på 344 mio. kr. (355 mio. kr. i 2020-21) og et resultat før skat på 9,8 mio. kr. (9,8 mio. kr. i 2020-21).

De økonomiske pejlemærker

Skou Gruppens ledelse har fire pejlemærker for styring af virksomheden, som skal sikre en robust økonomi og sund byggevirksomhed i det lange løb. På flere områder er disse pejlemærker mere end indfriet:

  • Dækningsgraden skal være på 15% (er pt. 13,4%)
  • Overskudsgraden skal være på 5% (er pt. 2,7%)
  • Egenkapitalandelen skal være på 20% (er pt. 26,9%)
  • Bankgælden skal være maksimalt 100% af årets resultat før afskrivninger (er pt. 0%)

”Det er meget tilfredsstillende for os, at vi kan præstere et resultatet på niveau med sidste år og polstre os ved at lægge et pænt overskud til egenkapitalen. Vel at mærke i en periode, hvor hele byggebranchen er udfordret af stigende priser på materialer og brændstof som følge af krigen i Europa,” siger Martin Skou Heidemann, der også glæder sig over Skou Gruppens gode likviditet.

Datterselskaber er lukket eller solgt fra

Martin Skou Heidemann glæder sig også over, at et af datterselskaberne – SG Beton – nu er blevet til sin helt egen virksomhed, efter at tidligere medejere og nøglemedarbejdere har købt selskabet ud af Skou Gruppen:

”Vi kunne konstatere, at der ikke var den synergi mellem Skou Gruppen og datterselskaberne SG Totalentreprise og SG Beton, som vi havde forventet. Men det er glædeligt, at SG Beton fortsætter som en ejerledet virksomhed i eget regi. Samtidig har Skou Gruppen overtaget SG Totalentreprises igangværende projekter, mens dette selskab bliver lukket ned,” forklarer han.

Disse tiltag betyder også, at Skou Gruppens samlede balance er slanket noget.

En god ordrebeholdning af større opgaver

Martin Skou Heidemann forventer, at Skou Gruppen står godt rustet til en fornuftig drift gennem nogle mere urolige år, som byggebranchen kigger ind i. Ordrebeholdningen er solid med flere store projekter med en høj grad af egenproduktion.

Det gælder eksempelvis etableringen af ungdomsboliger på Amager, ny administration og mandskabsfaciliteter for ARC Amager Ressourcecenter, en gennemgribende renovering af boligforeningen Grønnehaven i Taastrup, renoveringen af endnu en boligforening i Holbæk og etableringen af et undervisningscenter ved Bispebjerg Hospital.

Skou Gruppen har desuden en betydelig serviceafdeling, som varetager bygningsvedligeholdelse og reparationer for en række hovedstadskommuner, almene boligselskaber, Region Hovedstaden og Forsvaret.

”Vi har set, at rekordmange byggevirksomheder må give op i forlængelse af først forsyningskrise, siden energikrise og nu opbremsning i det private forbrug som følge af krig og usikkerhed. På den baggrund er jeg glad for, at Skou Gruppen står så bundsolidt – både hvad angår ordrebog og kundeunderlag samt finansiel styrke og uafhængighed,” siger Martin Skou Heidemann

Partnere i Skou Gruppen

Martin Skou Heidemann, adm. direktør

Jesper Egund, teknisk direktør

Freddy Hansen, tilbudschef

Alexander Hermansen, tømrermester

Jesper Nicolaisen, salgschef

Jesper Rasmussen, bestyrelsesformand

Nøgletal                                                                                          

   Skou Gruppen                                       2021-222020-21Nettoomsætning, mio. kr.                            343,7355,4Bruttofortjeneste, mio. kr.            75,674,0Resultat før skat, mio. kr.                            9,89,8Antal ansatte                                               133130   Bruttomargin, %                                   22,020,8Overskudsgrad (EBIT-margin), %          2,71,8Likviditetsgrad, %                                 155,3146,2Soliditetsgrad, %                                  26,921,5Egenkapitalforrentning, %                     18,221,3

Andre læser også

Rusland: Moskva-angrebsmænd fik penge fra Ukraine IS har taget skyld for angreb i Moskva. Men Rusland fastholder, at der er forbin... Læs mere
Rusland blokerer for FN-overvågning af sanktioner mod Nordkorea Rusland mener, at FN-panel er med til at viderebringe "partisk information" om N... Læs mere
FN-domstol beordrer Israel til at sikre madforsyning til Gaza Hungersnød spreder sig i Gazastriben, lyder det fra international domstol, som ... Læs mere
Bus kører af bro i Sydafrika og bryder i brand: 45 døde Chauffør mistede ifølge ministerium kontrol over bus. Den præcise årsag til ... Læs mere
Nyt regeringsråd lover ny demokratisk orden i Haiti For første gang i mange måneder bliver der lovet bedring i Haiti efter kaos, e... Læs mere