Annonce

Annonce

Stigende elektrificering i EU-bilsalg

Stigende elektrificering i EU-bilsalg
Stigende elektrificering i EU-bilsalg

Pressemeddelelse

8.2.2023 13:58:59 CET | De Danske Bilimportører

Andelen af elbiler af det samlede bilsalg i EU steg med 3 procentpoint fra 2021 til 2022. Det betyder, at elbiler udgjorde 12,1 procent af nyregistreringerne i 2022. Stigningen i salget af elbiler var på trods af et overordnet fald i bilsalget.

Selvom antallet af nyregistreringer steg i årets sidste måneder, var 2022 præget af et generelt lavere bilsalg i EU. Der kom dog fart på elbilerne, der oplevede løbende vækst i deres markedsandel, hvilket resulterede i en samlet andel på 12,1 procent af bilsalget. Hvor andelen af elbiler af bilsalget i 3. kvartal var 11,9 procent, har elbilerne i 4. kvartal udgjort 16,5 procent af de nye biler. Plug-in hybriderne har udgjort 11,5 procent, hvilket betyder, at opladelige biler har udgjort 28,1 procent af EU’s bilsalg i 4. kvartal. Dermed var mere end hver 4. nye bil opladelig. For hele 2022 var andelen af opladelige biler 21,5 procent, mens den kun var 18 procent i 2021.

EU vedtog i 2022, at alle nye person- og varebiler fra 2035 skal være nulemissionskøretøjer. Den nuværende udvikling tyder på, at EU-borgere allerede er ved at tilpasse sig den nye virkelighed og omfavne elbilerne.

”Elbilerne er begyndt at indtage større dele af markedet i flere af EU’s medlemslande, hvilket kommer til at sænke CO2-udledningen fra persontransport betydeligt. Det stiller samtidig store krav til, at ladeinfrastrukturen forbedres, så opladning bliver let tilgængeligt,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

c797c8bb 9ab5 4302 ac53 ea02ffef0787 w 960

Danmark er stadig i front

På trods af den betydelige vækst i andelen af elbiler af de nye biler i EU, er Danmark stadig et af landene i front. I 2022 udgjorde elbiler alene 21 procent af de danske nyregistreringer, mens plug-in hybriderne sad på 18 procent af markedet. Det vil sige, at 37 procent af de nyregistrerede biler i Danmark i 2022 var opladelige.

d36cfed1 20e2 4bc9 89c9 cc1d6f241c95 w 960
2bde08b7 f635 4c86 b799 00d8bb80a114 w 960

Kildeangivelse

Kilde: De Danske Bilimportører

Kilde: Bilstatistik.dk

Annonce

Annonce

Annonce