Annonce

Annonce

Annonce

Stoltenberg opfordrer parter i Kosovo til at undgå provokationer

Nato Secretary-General Jens Stoltenberg and Kosovo President Vjosa Osmani-Sadriu hold a press conference in Brussels

Nato-chefen Jens Stoltenberg opfordrer parterne i konflikten i Kosovo til at bevare roen efter et voldeligt udbrud i maj, hvor 93 fredsbevarende styrker kom til skade.

Det sagde han torsdag efter et møde med præsidenten i Kosovo, Vjosa Osmani.

– Jeg byder nylige skridt fra Pristina (Kosovos hovedstad, red.) om at dæmpe spændingerne, inklusive at reducere antallet af specialenheder fra politiet i nord og planer om at afholde kommunalvalg, velkommen, lød det.

– Men det er altafgørende at undgå yderligere optrapning. Så jeg opfordrer alle parter til at undgå provokerende retorik og at handle med tilbageholdenhed og i tråd med deres forpligtelser.

Stoltenberg sagde yderligere, at situationen er en mulighed for Kosovo for at bevise, at landet er en ansvarlig aktør, der arbejder konstruktivt for freden i Euro-Atlanten.

Det var uroligheder i de primært serbiske områder i Kosovo, der i maj førte til, at næsten 100 fredsbevarende styrker kom til skade.

Det nordlige Kosovo har været præget af uroligheder, siden landet erklærede sin uafhængighed fra Serbien i 2008.

Spændingerne optrappede, efter Kosovos lederskab installerede etniske albanere som borgmestre i fire kommuner, der primært er bestående af etniske serbere.

Kosovo består primært af etniske albanere, men i den nordlige del af landet er der langs grænsen til Serbien områder, hvor etniske serbere er i overtal.

Fredsbevarende styrker har været indsat i Kosovo siden slutningen på krigen i 1998-1999 mellem etniske albanske guerillaer og serbiske styrker.

EU, som i årevis har arbejdet på at normalisere forholdene mellem Serbien og Kosovo, har inviteret de to landes ledere til nye samtaler i næste uge.

/ritzau/AFP

Annonce

Annonce

Annonce

})