71.000 diagnoser undersøgt: Især ADHD-gruppen har ændret profil på ti år

De børn og unge, der får en ADHD- eller autismediagnose i Danmark, har på en række områder ændret profil gennem det seneste årti. Udviklingen er særlig tydelig for ADHD og blandt unge, der først får diagnosen i teenageårene.

Det viser et nyt registerstudie fra Aarhus Universitet, hvor forskerne har undersøgt mere end 71.000 børn og unge, der fik en ADHD- eller autismediagnose mellem 2012 og 2022.

De blev sammenlignet med 713.000 jævnaldrende uden en diagnose.

Forskerne fandt, at flere af de karakteristika, som tidligere var tydeligt forbundet med sandsynligheden for at få en diagnose, fortsat spiller en rolle. Men sammenhængene er blevet svagere.

”Det er et markant skifte. Vi kan se, at den gruppe af børn og unge, der får en ADHD- eller autismediagnose, har ændret sig over tid. De karakteristika, der tidligere var tydeligt forbundet med at få en diagnose, er stadig relevante, men sammenhængene er blevet svagere,” siger Magnus Kjærsgaard Tarp, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Ifølge ham gælder udviklingen især ADHD og unge, som diagnosticeres i teenageårene.

Uddannelse og indkomst fylder mindre i mønstret

Forskerne undersøgte 19 kendte faktorer. De omfattede blandt andet familiens socioøkonomiske forhold og omstændigheder omkring fødslen.

Et konkret eksempel er moderens uddannelsesniveau.

I 2012-2013 havde børn af kortuddannede mødre ifølge studiet cirka 60 procent forhøjet risiko for senere at få en ADHD- eller autismediagnose. I perioden 2020-2022 var den forhøjede risiko faldet til 35 procent.

En lignende udvikling blev fundet for blandt andet familiens indkomst, forældrenes samliv og forskellige forhold omkring fødslen.

”Sammenhængene er der stadig, men de er blevet svagere. Samlet tyder det på, at de børn, der får en diagnose i dag, ligner den brede børnepopulation mere, end tilfældet var tidligere,” siger Magnus Kjærsgaard Tarp.

Registerstudiet bygger samlet på data fra mere end 2,1 millioner børn og unge født mellem 1994 og 2022. Det fremgår af pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet.

Forskerne afviser at konkludere, at diagnoserne er mindre korrekte

Resultaterne betyder ifølge forskerne ikke, at ADHD- og autismediagnoser i dag skulle være mindre korrekte end tidligere.

Studiet viser derimod, at sammensætningen af den gruppe, som bliver diagnosticeret, har ændret sig.

En mulig forklaring kan ifølge forskerne være, at grænsen for, hvem der bliver udredt og diagnosticeret, har flyttet sig. Større opmærksomhed på ADHD og autisme samt bedre adgang til udredning kan have spillet en rolle.

Studiet kan dog ikke fastslå, hvor meget de enkelte mulige forklaringer har bidraget til udviklingen.

Ændringerne var mest markante for ADHD. Forskerne peger blandt andet på, at større opmærksomhed på koncentrationsproblemer og sociale udfordringer kan betyde, at flere bliver identificeret og vurderet i forbindelse med en udredning – særligt når problemerne først bliver tydelige i teenageårene.

Forskningsprojektet er gennemført i samarbejde med Aarhus Universitetshospital, Columbia University, Karolinska Institutet og ISGlobal i Barcelona og er eksternt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Den videnskabelige artikel er offentliggjort online.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.