Sundhed

tir, 11 mar 2025

af Mikkel Preisler

Eksporten faldt tilbage i januar efter kraftigt hop i december

Novo Nordisk-medicinen Wegovy er en af de dtørste danske eksportsucceser lige nu. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Novo Nordisk-medicinen Wegovy er en af de dtørste danske eksportsucceser lige nu. (Arkivfoto).

Efter at have slået alle rekorder og forventninger i december faldt den danske eksport igen tilbage i januar.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev eksporteret danske varer for 177,9 milliarder kroner i januar, når man korrigerer for sæsonudsving.

Det er en tilbagegang på 8,3 procent i forhold til december.

Ser man over de tre seneste måneder, er den samlede eksport steget med 2,2 procent.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, noterer sig, at januar normalt byder på en stigning i eksporten.

Han mener dog på baggrund af den store stigning i december ikke, at der er grund til bekymring.

- Dertil er det formentlig store udsving i produktionen inden for medicinalsektoren, der driver faldet i eksporten i januar.

- Det er klart en formildende omstændighed, da medicinalsektorens produktion typisk kan svinge meget fra måned til måned, siger han.

Cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen konstaterer, at januar ikke blev den start på 2025, som virksomhederne havde håbet på.

Han tror, at danske eksportvirksomheder går en usikker tid i møde.

- Usikkerheden kredser sig især om styrken af det økonomiske opsving hos vores europæiske naboer og den fremtidige adgang til det vigtige amerikanske marked, siger Allan Sørensen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kosmonaut laver alien prank ombord på ISS - Giver et tiltrængt grin En kosmonaut i alien-maske skaber underholdning ombord på ISS. Læs mere
Influenzasæsonen er ved at nå sin afslutning SSI meddeler i dag, at der for anden uge i træk er et fald i antallet af influe... Læs mere
Truth Social : Aktien i frit fald I efteråret 2024 eksploderede kursen på aktien men efter Trumps indsættelse s... Læs mere
McGregor i strid med Irlands premierminister efter besøg hos Trump Conor McGregor benyttede sit besøg i Det Hvide Hus til at kritisere Irlands imm... Læs mere