Fødevaregiganterne siger, de vil hjælpe – men i retten sker der noget helt andet

Verdens største producenter af ultraforarbejdede fødevarer er kommet under hård kritik fra WHO.

Kritikken kommer efter en international undersøgelse, som viser, at fødevarefirmaer og branchegrupper i flere lande har udfordret sundhedspolitik i retten.

Udadtil siger flere store selskaber, at de støtter oplyste valg, sundere produkter og bedre information til forbrugerne. Men undersøgelsen peger på, at mange af de samme aktører samtidig har forsøgt at stoppe, svække eller forsinke regler, der skal begrænse usunde fødevarer.

Det gælder blandt andet advarselsmærker på fødevarer, afgifter på sukkerholdige drikke og junkfood samt begrænsninger på markedsføring af usunde produkter.

235 retssager i fem lande

Den Guardian-omtalte del af undersøgelsen opgør 235 retssager om sundhedspolitik rettet mod ultraforarbejdede fødevarer.

Sagerne blev registreret i Mexico, Colombia, Brasilien, USA og Storbritannien i perioden fra 2010 til 2025.

Mærkning af fødevarer var den type politik, der oftest blev udfordret. Derefter fulgte afgifter og markedsføringsrestriktioner.

Ifølge undersøgelsen blev tre fjerdedele af de afsluttede sager tabt af fødevareindustrien. Men for WHO er det ikke nødvendigvis et tegn på, at retssagerne har været uden effekt.

Når et nederlag stadig kan bremse reglerne

WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, mener, at retssagerne kan have en anden funktion end blot at vinde.

De kan forsinke politiske tiltag i årevis. De kan binde myndigheder og embedsmænd i dyre juridiske processer. Og de kan få andre regeringer til at tøve, før de indfører lignende regler.

“Disse forsinkelser koster lande milliarder i sundheds- og retsudgifter og skaber en regulatorisk kulde, der afholder regeringer fra at indføre livsvigtige beskyttelser,” siger Tedros Adhanom Ghebreyesus, ifølge TheGuardian.

Den bredere Lighthouse Reports-opgørelse anslår, at sagerne samlet svarer til omkring 595 års juridiske kampe.

Kendte selskaber optræder i opgørelsen

I Guardian-opgørelsen stod otte moderselskaber bag 38 procent af de sager, hvor sagsøgeren kunne identificeres.

Det drejer sig om Coca-Cola, PepsiCo, Mondelēz, Kellogg’s, Danone, Ferrero, Xignux og Heartland Food Products Group.

Nogle store selskaber bad ifølge Guardian om, at domstole holdt deres identitet skjult i konkrete sager.

Fedmekrisen ligger i baggrunden

Sagen lander midt i en global sundhedskrise.

WHO oplyser, at mere end 1 milliard mennesker lever med fedme, og at usunde kostvaner er blandt de faktorer, der øger risikoen for ikke-smitsomme sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft.

Samtidig fylder ultraforarbejdede fødevarer meget i kosten i flere højindkomstlande. Nyere forskningsgennemgang peger på, at de i lande som USA, Storbritannien, Canada og Australien ofte bidrager med mere end 40-50 procent af det daglige energiindtag.

Derfor forsøger flere regeringer at indføre regler, der skal gøre det lettere for forbrugere at vælge sundere produkter og begrænse markedsføring af de mest usunde varer.

WHO vil have regeringer til at fortsætte

Tedros anerkender, at nogle store fødevarevirksomheder har rapporteret fremskridt med at gøre produkter sundere.

Men hans budskab er, at det ikke er nok, hvis selskaber samtidig bruger retssager eller juridiske trusler til at forsinke sundhedspolitik.

WHO opfordrer derfor regeringer til at fortsætte med tiltag som mærkning, afgifter og markedsføringsbegrænsninger.

For kampen om ultraforarbejdet mad handler ikke kun om produkter på hylderne. Den handler også om, hvem der får lov til at sætte rammerne for folkesundheden.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.