Sundhed

ons, 19 mar 2025

af Mikkel Preisler

Influenzasæsonen er ved at nå sin afslutning

NIAID, CC BY 2.0 via Wikimedia Commons

Efter en sæson præget af udbredt sygdomstilstedeværelse, vurderer Statens Serum Institut (SSI) nu, at den danske influenzasæson lakker mod enden. De seneste overvågningstal fra SSI viser, at både antallet af bekræftede influenzatilfælde og relaterede indlæggelser er faldet for anden uge i træk.

“Der er stadig en del influenza i omløb, så sygdommen har ikke sluppet grebet helt endnu. Men vi ser en tydelig nedgang i smitten, og vi tolker de nye tal som et tegn på, at vi nu kan være på vej ud af influenzasæsonen” forklarer Bolette Søborg, overlæge og sektionsleder ved SSI.

SSI peger på, at det mildere vejr og den øgede udendørs aktivitet i forårsperioden kan være med til at mindske risikoen for smittespredning. Når folk opholder sig mere udenfor, reduceres muligheden for at overføre virus, hvilket naturligt bidrager til at bremse influenzasmitten.

Vær fortsat opmærksom
Til trods for de optimistiske tal anbefaler SSI stadig, at man holder fast i de gode vaner, indtil smitten er endnu lavere. Instituttet vurderer, at dette års influenzasæson har været blandt de mere besværlige, og at det er vigtigt at forebygge yderligere spredning i de kommende uger.

Hvis man oplever influenzalignende symptomer, bør man blive hjemme, lufte ud i boligen og huske at vaske hænder grundigt,”
råder Bolette Søborg.

I lighed med influenza er også antallet af Mycoplasma- og RS-virus-tilfælde faldende, mens Covid-19 fortsat ligger på et lavt niveau. SSI følger udviklingen af luftvejsinfektioner og andre sygdomme på ugebasis og offentliggør opdaterede data på SSI.dk hver onsdag.

Andre læser også

Kosmonaut laver alien prank ombord på ISS - Giver et tiltrængt grin En kosmonaut i alien-maske skaber underholdning ombord på ISS. Læs mere
Truth Social : Aktien i frit fald I efteråret 2024 eksploderede kursen på aktien men efter Trumps indsættelse s... Læs mere
McGregor i strid med Irlands premierminister efter besøg hos Trump Conor McGregor benyttede sit besøg i Det Hvide Hus til at kritisere Irlands imm... Læs mere
Ishockey skal lette stemningen imellem USA & Rusland I forbindelse med samtalen imellem Putin og Trump har Putin luftet ideen om at l... Læs mere