Næsten hver anden ung bruger AI til at tale om mental trivsel

Kunstig intelligens bliver ikke kun brugt til arbejde, informationssøgning og praktiske opgaver. For en betydelig del af danskerne er teknologien også blevet et sted at vende personlige spørgsmål om mental trivsel.

21 procent af danskerne har skrevet med AI om, hvordan de har det mentalt. Blandt de 18-29-årige gælder det 47 procent.

Det viser Falcks Sundhedsbarometer 2026, der bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere over 18 år, gennemført sammen med analysebureauet Wilke i sommeren 2026.

Samtidig peger undersøgelsen på betydelige forskelle i risikoen for stress og depression på tværs af køn, alder og livssituation.

AI bruges mest blandt danskere i risikogruppen

Brugen af AI som samtalepartner er ifølge undersøgelsen mest udbredt blandt personer, der samtidig befinder sig i risiko eller stor risiko for stress eller depression.

I den gruppe har 27 procent skrevet med AI om deres trivsel. Blandt danskere, som ikke befinder sig i risikogruppen, er andelen 18 procent.

Godt halvdelen af dem, der har benyttet AI på den måde, svarer ifølge Sundhedsbarometeret, at de oplevede at få det bedre efter samtalen. Tre procent angiver, at de fik det værre.

Falcks chefpsykolog Jacob Vindbjerg Nissen advarer dog mod at sidestille en samtale med AI med menneskelig eller professionel hjælp.

”AI kan være imødekommende og anerkendende, men den kan ikke aflæse alt det, der også siger noget vigtigt om vores trivsel og reelle behov. Dynamikken og det mellemmenneskelige. Derfor risikerer man at blive mødt af en AI, der bekræfter mere, end den forstår. Så udestår det modspil, der kan være nødvendigt for den rette hjælp og udvikling,” siger han.

Ifølge Falck opsøger halvdelen af dem, der bruger AI til samtaler om trivsel, også et samtaleforløb.

”Det er positivt, at så mange oplever en umiddelbar lettelse ved at skrive med AI om deres trivsel. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem en kortvarig oplevelse af at få det bedre og en mere langsigtet bearbejdning af de forhold, der påvirker ens trivsel,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Han vurderer, at resultaterne kan tyde på, at AI for nogle fungerer som et første skridt mod at søge yderligere støtte.

Kvinder i 30’erne skiller sig ud

Sundhedsbarometeret viser samtidig, at 27 procent af danskerne samlet set befinder sig i risiko eller stor risiko for at udvikle stress eller depression.

Kvinder er særligt udsatte i undersøgelsen. Blandt kvinder i 30’erne er andelen 46 procent, mens den når 54 procent blandt singlekvinder i samme aldersgruppe.

På tværs af alle aldersgrupper befinder 42 procent af singlekvinderne sig i risiko eller stor risiko. For singlemænd er tallet 26 procent.

Jacob Vindbjerg Nissen peger på, at kvinder i 30’erne kan befinde sig i en periode med krav fra flere sider.

”Kvinder i 30’erne befinder sig ofte i en fase med mange og høje krav. I arbejdslivet, i familien og i det hele taget. Er man single, ønsker man sig måske mere socialt samvær og nærhed, end det man har lige ved hånden. Der kan også være overvejelser om at stifte familie, og hvordan det skal ske. Det kan alt sammen resultere i, at presset og bekymringerne vokser,” siger han.

Markant forskel mellem småbørnsmødre og fædre

Også blandt forældre til mindre børn viser undersøgelsen en stor kønsforskel.

43 procent af mødrene med børn mellem nul og fem år befinder sig ifølge Sundhedsbarometeret i risiko eller stor risiko for stress eller depression. Blandt fædre i samme livssituation er andelen 15 procent.

Egne forventninger er samtidig den faktor, som flest deltagere i undersøgelsen peger på som en kilde til pres.

43 procent svarer, at forventningerne til deres egen præstation presser dem mest. Også her er forskellen mellem kønnene betydelig: Det gælder 54 procent af kvinderne mod 34 procent af mændene.

”At deles om børnene er ikke det samme som at deles om bekymringerne eller opgaverne. To forældre kan aldrig være helt ens, men det kan være en god idé at kende hinandens forventninger til forældrerollen,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Falck udgiver Sundhedsbarometeret for fjerde år i træk. Det fremgår af materialet om Sundhedsbarometer 2026, at årets undersøgelse er gennemført blandt 3.000 voksne danskere i sommeren 2026.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.