Der er gode nyheder til alle os, der ikke ligefrem springer ud af sengen klokken 05.30 for at løbe intervaller i mørke.
Ny forskning peger nemlig på, at fysisk aktivitet i hverdagen ikke behøver fylde hele kalenderen for at være forbundet med en lavere risiko for alvorlig stress.
Omkring 30 minutters daglig fysisk aktivitet var i studiet forbundet med cirka 26 procent lavere risiko for senere at få en klinisk diagnose relateret til alvorlig stress sammenlignet med personer, der ikke havde samme aktivitetsniveau.
Det er nogenlunde den tid, mange af os bruger på at bladre gennem Netflix uden faktisk at vælge noget.
Studiet er omtalt af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og bygger på data fra 74.715 personer i Storbritannien.
Selv få minutters bevægelse kan gøre en forskel
Deltagerne bar aktivitetsmålere i en uge, hvorefter forskerne fulgte dem gennem hospitalsregistre i knap otte år.
I løbet af perioden fik 533 personer en klinisk diagnose relateret til alvorlig stress.
Allerede omkring to minutters daglig fysisk aktivitet var forbundet med en lille, men statistisk sikker, lavere risiko.
To minutter.
Det er mindre tid, end det tager din kollega at sige: “Jeg har bare lige én hurtig ting,” inden han åbner en præsentation på 47 slides.
Det betyder selvfølgelig ikke, at to squats ved kaffemaskinen gør dig immun over for dårlige chefer, konstante deadlines og mails med emnelinjen “HASTER”.
Men det peger på, at lidt bevægelse sandsynligvis er bedre end ingenting.
![]()
Læs også:
Her får du mest ud af din indsats
Forskerne fandt, at den største gevinst per investeret minut lå mellem cirka 15 og 220 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om ugen.
Det svarer groft sagt til mellem to og 30 minutter om dagen.
Derefter fortsatte risikoen med at falde, men mindre stejlt.
Det betyder ikke, at mere motion er spild af tid. Det betyder bare, at du ikke behøver leve som Rocky Balboa for at opnå en mulig gevinst.
Omkring en halv times daglig aktivitet ser med andre ord ud til at være et fornuftigt kompromis mellem tidsforbrug og udbytte.
Og nej, du behøver ikke eje kompressionstøj, proteinpulver eller et ur, der fortæller dig, at du har sovet elendigt.
Kontorstolen er stadig ikke din ven
En af de mest oplagte måder at få mere bevægelse ind i hverdagen på er at gøre det i arbejdstiden.
Forskerne peger blandt andet på walk and talk-møder, trapper i stedet for elevatoren, cykling eller gang til arbejde og korte aktive pauser.
Walk and talk-møder giver især god mening.
Hvis et møde alligevel skal gå i ring, kan deltagerne lige så godt gøre det fysisk.
Man får frisk luft, lidt puls og måske en marginalt større tolerance over for ord som “synergi”, “lavthængende frugter” og “lad os parkere den”.
Aktive pauser behøver heller ikke betyde, at økonomiafdelingen skal lave burpees mellem budgetgennemgangene.
Et par minutters bevægelse kan være nok til at bryde den stillesiddende arbejdsdag.
Motion er ikke en mirakelkur mod stress
Det er vigtigt at holde tungen lige i munden.
Studiet viser en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og lavere risiko for alvorlig stress. Det dokumenterer ikke, at motion alene forebygger stress.
Stress kan skyldes en lang række forhold både på arbejdet og derhjemme.
En rask gåtur løser ikke nødvendigvis en giftig arbejdskultur, kronisk underbemanding eller en chef, der sender beskeder søndag aften med ordene “ingen hast”.
Derudover har studiet nogle begrænsninger.
Deltagernes fysiske aktivitet blev kun målt i én uge ved begyndelsen af undersøgelsen, og aktivitetsniveauet kan have ændret sig i de efterfølgende år.
Studiet fangede også primært de alvorlige stresstilfælde, som blev registreret gennem hospitalsvæsenet. Det siger derfor ikke nødvendigvis noget om den bredere oplevelse af stress i befolkningen.
Data stammer desuden fra UK Biobank og er ikke fuldt repræsentative for hele den britiske voksenbefolkning.
Små ændringer kan være den realistiske løsning
Det interessante ved forskningen er ikke, at motion er sundt.
Den overraskelse havde trods alt haft nogenlunde samme effekt som afsløringen af, at vand er vådt.
Det interessante er, hvor lidt der potentielt skal til, før man ser en forskel.
For mange er det lettere at snige bevægelse ind i hverdagen end at finde plads til et fuldt træningsprogram mellem arbejde, børn, indkøb, madlavning og en meget vigtig aftale med sofaen.
Du kan tage trapperne.
Gå en tur, mens du taler i telefon.
Cykle en del af vejen til arbejde.
Holde et mindre møde på benene.
Eller bare rejse dig, inden din ryg vokser permanent sammen med kontorstolen.
Små ting tæller.
Og når selv få minutters daglig aktivitet var forbundet med en lavere risiko, bliver den klassiske undskyldning en anelse sværere at holde fast i:
“Jeg har ikke tid.”
Du har sandsynligvis to minutter.
Du brugte i hvert fald længere tid på at læse denne artikel.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: