Deepfake-advarsel rammer også Danmark: Børns helt almindelige billeder kan misbruges

Britiske børn kontakter i stigende grad en anonym hjælpetjeneste, fordi de har set eksplicitte deepfake-billeder af sig selv. Ifølge The Guardian har tjenesten Report Remove i årets første seks måneder modtaget 420 henvendelser fra børn om billeder, de mener er manipuleret eller forfalsket, så de fremstår seksuelle. Tallet er britisk og har allerede oversteget tjenestens samlede niveau for 2025, som var 397.

Det gør ikke udviklingen til en dansk statistik. Men den peger på en problemstilling, som også er relevant i Danmark, hvor både lovgivning, politi og rådgivning allerede beskæftiger sig med digitale seksualforbrydelser og ulovlig billeddeling.

Almindelige billeder kan få en ny betydning

Det særligt bekymrende ved deepfake-udviklingen er, at udgangspunktet ikke nødvendigvis er et intimt billede. Et almindeligt foto fra sociale medier, en skoleaktivitet, sport eller ferie kan misbruges, hvis det bliver manipuleret eller sat ind i en seksualiseret sammenhæng.

I Danmark trådte en lovændring i kraft 1. juli 2025, som udvider straffelovens bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år. Ændringen betyder blandt andet, at fremstilling, deling og besiddelse af realistisk computergenereret seksuelt materiale med børn kan straffes, også når materialet er skabt med kunstig intelligens. Justitsministeriet har samtidig fremhævet, at deling af hverdagsbilleder af børn i en seksualiseret sammenhæng kan være strafbart.

Rigspolitiet har også peget på, at manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer uden samtykke, såkaldt deepfake-materiale, er blevet kriminaliseret. Samme udmelding nævner, at deling af hverdagsbilleder af børn er strafbart, hvis det sker i en seksualiseret sammenhæng.

Danske børn søger allerede hjælp til billeddeling

Der findes ikke i det foreliggende materiale tilsvarende danske tal for børn, der specifikt har anmeldt eksplicitte deepfakes af sig selv. Men digitale krænkelser og billeddeling uden samtykke fylder allerede i danske rådgivningstilbud.

Red Barnet oplyste sidste år, at SletDet Rådgivningen i 2024 havde 226 sager om deling af intime eller private billeder uden samtykke. Det svarede til en femtedel af rådgivningens sager og var en stigning på 40 procent fra året før.

SletDet Rådgivningen beskriver selv billed- og videodeling uden samtykke som et område, der også kan omfatte manipuleret materiale eller andet krænkende materiale. Rådgivningen anbefaler blandt andet, at beviser gemmes, hvis krænkelsen skal anmeldes til sociale medier eller politiet, og at man søger konkret rådgivning, hvis man er i tvivl.

AI ændrer risikoen for forældre og skoler

Den britiske sag handler ikke kun om deling af eksisterende intime billeder. Den handler om, at kunstig intelligens gør det lettere at fremstille materiale, der ser ægte ud, selv om det er manipuleret.

Det ændrer også samtalen for danske forældre, skoler og foreninger. Tidligere har mange råd handlet om, at børn og unge ikke skal sende intime billeder. Den nye risiko er bredere: Selv ikke-intime billeder kan i værste fald misbruges, hvis de ligger åbent tilgængeligt og kan kobles til barnets identitet.

Det betyder ikke, at alle billeder af børn online automatisk er farlige. Men offentlige profiler, åbne skolegallerier og billeder med tydelige ansigter, navne eller andre kendetegn bør vurderes med større omhu end tidligere.

For skoler, foreninger og virksomheder med billeder af børn online bliver spørgsmålet derfor mere konkret: Hvilke billeder er nødvendige at offentliggøre, hvor længe skal de ligge fremme, og kan børnene identificeres unødigt?

Lovgivning løser ikke alt

Den danske lovgivning er blevet skærpet, men problemet er ikke kun juridisk. Når et manipuleret billede først er skabt og delt, kan skaden for barnet opstå længe før en sag når politiet, en platform eller en domstol.

Politiet opfordrer personer, der har været udsat for digitale seksualforbrydelser, til at anmelde det, og nævner blandt andet sextortion, grooming, ulovlig billeddeling og uønsket modtagelse af seksuelt indhold som digitale seksualforbrydelser. Politiet peger også på, at Red Barnet og Børns Vilkår kan kontaktes for råd og vejledning, hvis man ser krænkende materiale online.

Den britiske sag viser derfor ikke, at Danmark har samme antal deepfake-sager. Men den peger på en udvikling, som også rammer danske diskussioner om børn, billeder, samtykke og kunstig intelligens.

Deepfake-overgreb begynder ikke nødvendigvis med et nøgenbillede. I AI-alderen kan de begynde med et helt almindeligt foto.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.