Mistanke om AI sender brugte bøger ud af butikkerne

Brugte bøger bliver i øjeblikket solgt i usædvanligt store mængder hos flere uafhængige boghandlere. Men bag salgsboomet ligger en voksende usikkerhed: Bliver bøgerne købt af læsere – eller af virksomheder, der vil bruge dem til at træne kunstig intelligens?

Mistanken er opstået, efter boghandlere i flere lande har set store og tilsyneladende tilfældige ordrer på alt fra obskure latinske tekster til cowboyromaner. Hos Barter Books i Northumberland fortæller Stuart Manley, at en enkelt bulkordre fra et canadisk selskab svarede til en normal uges salg.

Han siger, at han efter 30 år i branchen aldrig har set noget lignende, ifølge BBC.

Dom har skabt ny opmærksomhed

Forklaringen er ikke fastslået. Boghandlerne ved ikke med sikkerhed, hvor bøgerne ender. Men interessen samler sig om AI-branchen, efter en amerikansk dom i 2025 fastslog, at bøger købt på denne måde kunne bruges til at træne AI-software uden at krænke amerikansk ophavsret.

Dommen kom i en sag mod AI-virksomheden Anthropic, der står bag chatbotten Claude. I sagen blev det også kendt, at bøger i visse tilfælde blev ødelagt som led i digitaliseringen.

Anthropic har oplyst, at Claude trænes på en blanding af offentligt tilgængelige webdata, kommercielt erhvervede datasæt og data, virksomheden selv genererer. Selskabet har samtidig afvist, at dets programmer køber og ødelægger sjældne eller antikvariske bøger.

Bøger kan blive skåret op

Uroen handler især om såkaldt destruktiv scanning. Det er en metode, hvor bøgernes ryg fjernes, så siderne hurtigt kan scannes i stor skala. Bagefter kan resterne genanvendes.

For nogle boghandlere er det en praktisk løsning, hvis der er tale om titler, som offentligheden ikke længere efterspørger. Stuart Manley peger blandt andet på, at verden ikke længere har brug for millioner af eksemplarer af Da Vinci Mysteriet.

Men dilemmaet er større, når det handler om sjældne udgivelser. Derek Walker fra McNaughtan’s i Edinburgh fremhæver forskellen på en nyere akademisk bog, hvor mange eksemplarer allerede findes på biblioteker, og en 1700-talsudgave, der måske kun findes i ét kendt eksemplar.

Et salg med en bagside

For boghandlerne er situationen derfor både kommercielt interessant og etisk vanskelig. På den ene side sælges bøger, der i nogle tilfælde har ligget usolgte i årevis. På den anden side er der frygt for, at kulturhistorisk materiale kan forsvinde, hvis opkøberne ikke skelner mellem masseproducerede titler og sjældne udgaver.

Samtidig er de juridiske rammer ikke ens på tværs af lande. I Storbritannien vurderer Oxford-professor Emily Hudson, at udgangspunktet er anderledes end i USA: Kopiering til både træningsbibliotek og selve AI-træningen kræver som udgangspunkt tilladelse fra ophavsretsejeren.

Derfor står boghandlerne tilbage med en udvikling, de kan mærke i salget, men ikke fuldt ud forklare. Ordrerne er store, titlerne virker tilfældige, og mistanken peger mod en AI-industri med et massivt behov for nyt tekstmateriale. Men indtil købernes formål er dokumenteret, er historiens centrale spørgsmål stadig åbent.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.