Rusland bygger sit eget Starlink: Kan ændre krigen i Ukraine

Rusland er i gang med at opbygge sit eget alternativ til Starlink, og selv om systemet endnu er langt fra Elon Musks globale satellitnetværk, vækker udviklingen bekymring i Ukraine.

Det russiske system hedder Rassvet, som betyder daggry. Ifølge Berlingske er de første satellitter allerede sendt i kredsløb, og vurderingen fra ukrainske eksperter er, at Rusland på sigt kan få stabil dækning over Ukraine, hvis opsendelserne fortsætter i samme tempo.

En dårlig kopi kan stadig være farlig

Starlink har spillet en central rolle i krigen, fordi systemet gør det muligt at styre droner og missiler over lange afstande, samtidig med at signalet er vanskeligt at forstyrre.

Rusland er endnu langt fra at have samme kapacitet. Rassvet vil efter de nuværende oplysninger være langsommere, mindre og teknologisk svagere end Starlink. Terminalerne er også store og tunge, hvilket gør dem vanskelige at bruge på mindre droner.

Men det afgørende er ikke nødvendigvis, om Rusland kan bygge en perfekt kopi. Ifølge Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved Bruegel med speciale i forsvarsindustrien, er risikoen, at Rusland får et system, der er godt nok til at dække Ukraine.

Satellitterne er allerede på vej

Rusland opsendte de første 16 satellitter i marts. 12 af dem har ifølge det ukrainske specialmedie Militarnyi nået deres operationelle flyvehøjde på 550 kilometer, mens flere andre har haft problemer.

Yderligere 16 satellitter blev opsendt i juli og ventes at kunne blive operationelle i løbet af efteråret. Planen er ifølge Berlingske, at Rusland skal have 250 satellitter i kredsløb i 2027 og et fuldt udbygget system med 900 satellitter i 2035.

Allerede nu vurderer ukrainske eksperter, at systemet kan give Rusland korte dækningsvinduer over Ukraine flere gange om dagen. Hvis tempoet fortsætter, kan dækningen ifølge vurderingerne blive langt mere stabil næste sommer.

Spørgsmål om Kina

Bag Rassvet står det russiske firma Bureau 1440, der officielt markedsfører systemet til civile formål som internet i tog, fly og afsidesliggende områder.

Men projektet får statslig støtte, og flere eksperter vurderer, at Rusland også ser en militær anvendelse. Den uafhængige russiske militærforsker Pavel Luzin peger på, at de nyeste Rassvet-satellitter adskiller sig markant fra tidligere versioner og minder om kinesiske Qianfan-satellitter.

Europas problem stopper ikke ved Ukraine

EU har indført sanktioner mod Bureau 1440, men det er usikkert, hvor effektivt det vil bremse projektet. Ifølge Jacob Funk Kirkegaard har Vesten tidligere haft svært ved at forhindre Rusland i at skaffe vestlig teknologi til militær produktion.

At skyde satellitterne ned vurderes som for risikabelt, fordi vragdele kan sprede sig i rummet og true andre satellitter. Derfor handler det vestlige og ukrainske modsvar i højere grad om at forstyrre signalerne.

Ukraine arbejder angiveligt på et system, der kan jamme Rassvet-satellitterne. Det kan være lettere end at forstyrre Starlink, fordi Rusland foreløbig har langt færre satellitter i kredsløb.

For Ukraine kan udviklingen få direkte betydning ved fronten. For Europa handler det om noget større: Hvis Rusland får sin egen militære satellitbaserede kommunikation over slagmarken, kan det ændre balancen i en krig, hvor droner, præcision og forbindelser i rummet allerede er blevet afgørende.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.