Økonomi

ons, 01 mar 2023

Tesla giver konkurrenterne baghjul på det danske bilmarked

FILE PHOTO: The logo of Tesla is seen at a Tesla Supercharger station (Arnd Wiegmann/Reuters)

Kigger man alene på salget af elbiler i februar, er det meget tydeligt, at Tesla har været at foretrække blandt danskerne.

En ny opgørelse over indregistreringer fra De Danske Bilimportører viser, at der blev solgt 1018 af selskabets populære Model Y. Det er mere end fem gange så mange som Volkswagens ID. 4, der er nummer to på listen over de mest solgte elbiler i februar. I alt blev der indregistreret 3148 nye elbiler i februar. Det er en stigning på 83,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år. - Danskerne er ved at omstille sig til elbilerne, og det går stærkt. Det skaber et stigende behov for flere ladestandere, så opladning af bilen bliver let tilgængelig, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører. Tesla har siden nytår valgt at sætte prisen kraftigt ned på flere modeller. Det gælder blandt andet Model Y. Det er usikkert, om det har haft direkte indflydelse på salget. I 2022 dalede antallet af indregistreringer, men siden årsskiftet har bilsalget haft pil opad. I løbet af februar er i alt 11.597 nye personbiler blevet sendt ud på de danske veje. Det er en stigning på 13,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år. - Bilåret 2023 er startet godt, men fra et lavt udgangspunkt, siger Mads Rørvig videre. - Der er kommet gang i leveringerne af nye biler til stor glæde for os i bilindustrien, men også især for de mange danskere, der har ønsket sig en ny bil. /ritzau/

Andre læser også

Kulturminister: For tidligt at tale om genopbygning af Børsen Børsen er i flammer, og det begræder Jakob Engel-Schmidt. Han vil først tale ... Læs mere
Kina tror på iransk tilbageholdenhed efter historisk angreb Kina sætter ifølge udenrigsminister Wang Yi pris på, at Irans angreb ikke gik... Læs mere
Venstre mister fire ud af fem byrådsmedlemmer på Langeland Fem uger efter valg af ny borgmesterkandidat på Langeland vandrer fire Venstre-... Læs mere
Amerikansk præsidentpar tjente 4,4 millioner sidste år Joe og Jill Bidens indkomst voksede med syv procent i 2023, viser parrets netop ... Læs mere
Elon Musk fyrer 14.000 Tesla-medarbejdere Topdirektør Elon Musk har mandag afskediget over ti procent af medarbejderne i ... Læs mere