Økonomi

fre, 24 feb 2023

Tesla sænker igen prisen på populær model

FILE PHOTO: FILE PHOTO: A view shows the Tesla logo on the hood of a car in Oslo (Victoria Klesty/Reuters)

Elbilselskabet Tesla har siden torsdag skåret 30.000 kroner af prisen på en af selskabets mest populære modeller, Model 3.

Det bekræfter selskabet over for Jyllands-Posten. Det er en beslutning, der overrasker Jan Lang. Han er markedsanalytiker hos Bilbasen. - Jeg forstår det faktisk ikke, siger han til avisen. - Det er en ret vild prisnedsættelse. Tingene står aldrig stille hos Tesla. Prisnedsættelsen kommer, efter at bilproducenten gjorde noget lignende for en måned siden. Her var pristiltaget dog noget mere omfattende. Både Model 3 og Model Y blev med et svirp omkring 100.000 kroner billigere i den forbindelse. Den billigste udgave af Model 3 sælges nu for 330.000 kroner. De store prisfald gør Tesla-bilerne mere tilgængelige for flere mennesker. Men det betyder også, at Tesla-ejere, der gerne vil sælge deres elbil, får et større tab. Senest sendte prisjusteringen rystelser igennem brugtvognsmarkedet herhjemme, der prompte begyndte at reducere sine priser på elbiler generelt. Nu kan forhandlerne så begynde at sænke priserne på ny, lyder det fra Jan Lang. Herhjemme er både nye og brugte elbiler blevet mere populære, og antallet af elbiler steg med 69 procent i 2022. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2022 øgede Tesla, som har Elon Musk i spidsen, salget med cirka 40 procent sammenlignet med året før. /ritzau/

Andre læser også

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter Flere boligejere er blevet beskattet for andres arealer. Minister vil have regle... Læs mere
USA: Vi forsøger at finde ny dato for aflyst Israel-besøg Israel aflyste et besøg til Washington D.C., efter at USA ikke stemte om resolu... Læs mere
Nobelprismodtager og bestsellerforfatter er død Den israelsk-amerikanske psykolog og økonom Daniel Kahneman er onsdag død i en... Læs mere
Lufthansa lander aftale med fagforening efter strejker Hundredvis af flyvninger blev aflyst grundet strejker. Aftale for omkring 25.000... Læs mere