Topledere

fre, 03 mar 2023

Topdirektør skifter DBU ud med ministerium

VM 2022: DBU holder pressemøde i Qatar (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Jakob Jensen stopper som administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU) for at blive ny departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet.

Det oplyser DBU fredag i en pressemeddelelse. - Jeg vil gerne takke alle, jeg har mødt på min vej, ligesom jeg gerne vil takke bestyrelsesformand Jesper Møller for et særdeles godt og tillidsfuldt samarbejde, siger Jakob Jensen i pressemeddelelsen. DBU’s bestyrelsesformand, Jesper Møller, takker Jakob Jensen for indsatsen de seneste tre år. - Med sit stærke lederskab og erfaringer fra det politiske liv har han bidraget til, at DBU og dansk fodbold står i en fantastisk situation, både økonomisk, sportsligt og medlemsmæssigt, siger Jesper Møller. Jakob Jensen tiltræder det nye job og stopper derfor som direktør i DBU senest 1. juni. DBU oplyser, at stillingen som administrerende direktør vil blive slået op snarligt og besat hurtigst muligt. - Jeg glæder mig over, at vi med valget af Jakob tydeligvis ramte plet i valget af profil og kompetencer til et job som direktør i DBU. Så selv om jeg er ked af, at Jakob stopper, er jeg også stolt over, at vores direktør er fundet egnet til en toppost på Slotsholmen, siger Jesper Møller. Jakob Jensen blev ansat i DBU i 2019 som erstatning for Claus Bretton-Meyer, der havde forladt unionen et år tidligere. Vicedirektør Kenneth Reeh passede rollen i mellemtiden. - DBU er den eneste organisation, der kan samle hele dansk fodbold, og det sker gennem en stor og dedikeret indsats fra dygtige medarbejdere, frivillige og mange andre. DBU har mange flotte resultater bag sig og en særdeles lys fremtid foran sig, siger Jakob Jensen. Jakob Jensen, der er uddannet i statskundskab, har blandt andet tidligere været departementschef i Beskæftigelsesministeriet og direktør i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. /ritzau/

Andre læser også

Økonom: Regeringens klimaønske vil koste 20 milliarder kroner Politikere, eksperter og grønne organisationer vil rejse mere skov, som vil kos... Læs mere
Højrefløjskandidat fører i Nordmakedoniens præsidentvalg Oppositionens kandidat til præsidentposten i Nordmakedonien ser ud til at vinde... Læs mere
Fem teenagere sigtes i australsk sag om kirke-knivstikkeri En 16-årig dreng blev lige efter knivstikkeri i kirke anholdt. Nu er fem andre ... Læs mere
Det Hvide Hus forlanger svar på meldinger om massegrave i Gaza Civilforsvar i Gaza har denne uge oplyst, at sundhedspersonale har fundet næste... Læs mere
Houthibevægelsen hævder at have angrebet endnu tre skibe Efter mere end to ugers pause melder houthibevægelsen onsdag igen om angreb mod... Læs mere