Topledere

fre, 17 feb 2023

Kristian Durhuus ny CEO i Molslinjen

Hidtil har Kristian Durhuus brugt sin tid i ForSea's hovedkvarter i Helsingborg. Nu skal han være ny CEO for Molslinjen.

Pressemeddelelse

17.2.2023 11:00:13 CET | Molslinjen A/S

Den varslede handel, hvor Molslinjen køber det Helsingborg-baserede rederi, ForSea, blev forleden gennemført ved den såkaldte closing. Samtidig bliver det nu offentliggjort, at den nuværende CEO for ForSea, Kristian Durhuus, bliver ny CEO i Molslinjen.

Molslinjen og rederiet ForSea er i gang med en sammenlægning. Det sker samtidig med, at Molslinjens hidtidige CEO, Carsten Jensen, forlader posten for at blive ny CEO for Nordic Ferry Infrastructure i Oslo.

Nordic Ferry Infrastructure (NFI) er et holdingselskab, som fremover ejer både Molslinjen og det norske transportselskab, Torghatten.

Ny CEO for Molslinjen bliver den nuværende CEO for ForSea, Kristian Durhuus.

”Nu skal ForSea og Molslinjen integreres til ét sammenhængende rederi, som er rustet til især den kommende og igangværende grønne omstilling, som bliver afgørende for skibsfarten de kommende år”, siger Kristian Durhuus.

Efter seks år på posten forlader Carsten Jensen således jobbet som CEO i Molslinjen. Fra sin nye stol i Oslo-baserede NFI glæder han sig til at medvirke til den fortsatte udvikling, når de to rederier skal blive til et.

”Jeg er glad for, at Kristian Durhuus har takket ja til udfordringen. Med ham i spidsen får Molslinjen en erfaren CEO, som har gjort ForSea til et effektivt og veldrevet rederi”.

Rent praktisk tiltræder Kristian Durhuus i Molslinjen den 15. marts 2023, og i den mellemliggende periode vil Carsten Jensen stadig have ansvaret for Molslinjen.

Andre læser også

Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere
Nato-lande vil skærpe sanktioner mod russisk skyggeflåde Ruslands skyggeflåde bør blokeres helt i Østersøen gennem sanktioner, mener ... Læs mere
Skattelettelser for 3,3 millioner danskere er lige om hjørnet Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at personskattereformen samlet set har... Læs mere
Mette F. om skyggeflåde: En måde for Rusland at fortsætte krig Mette Frederiksen er tirsdag til Nato-møde i Helsinki, hvor den russiske skygge... Læs mere