Mens verdensøkonomien balancerer på kanten af ny usikkerhed, har EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen opfordret Kina til at tage aktivt medansvar for at mindske konsekvenserne af den voksende globale handelskrise.
Under en telefonsamtale med den kinesiske premierminister Li Qiang, sendte von der Leyen et klart budskab: Samarbejde er ikke et valg, men en nødvendighed.
En skrøbelig global økonomi under pres
De seneste uger har været præget af voldsomme bevægelser i de globale markeder, udløst af nye toldsatser fra USA og hårde modsvar fra både Kina og andre store handelsblokke.
Præsident Donald Trumps beslutning om at hæve toldsatser på kinesiske varer med op til 50 % har sendt chokbølger gennem verdenshandlen. Kina har svaret igen med egne straftoldsatser og har erklæret sig klar til at “kæmpe til det sidste”, hvis USA fastholder kursen.
I denne kontekst søgte von der Leyen at sætte en anden tone.
Hun understregede behovet for stabilitet og forudsigelighed som grundlag for økonomisk genopretning. Ifølge en udtalelse fra Kommissionen påpegede hun, at “Europa og Kina, som to af verdens største markeder, har et fælles ansvar for at støtte et stærkt og reformeret handelssystem – frit, retfærdigt og baseret på lige vilkår.”
Risiko for handelsomdirigering
Et centralt punkt i samtalen var den mulige afsmitningseffekt, hvor kinesiske produkter, oprindeligt tiltænkt det amerikanske marked, i stedet oversvømmer det europæiske. Von der Leyen fremhævede Kinas rolle i forhold til at tage ansvar for potentiel handelsomdirigering, der kan underminere EU’s industrier.
Bekymringen er, at EU utilsigtet bliver en slags økonomisk ventil for spændinger mellem Washington og Beijing.
Derfor insisterede von der Leyen på en forhandlet løsning, som både kan dæmpe konflikten og forhindre en ny bølge af protektionisme. Hun betonede, at det er afgørende at “undgå yderligere eskalation”, og at dialog er den eneste vej frem, hvis man ønsker at beskytte verdensøkonomien mod dybere kriser.
Det er bemærkelsesværdigt, at EU – der for blot et år siden var fast besluttet på at mindske sin afhængighed af Kina – nu henvender sig til Beijing i håb om fælles fodslag. Men realpolitikken har overhalet strategien: Med Trumps aggressive handelslinje er EU presset til at søge allierede, hvor de findes.
Måske er det, som man siger, at fjendens fjende i krisetider bliver en ven – i hvert fald midlertidigt.
Mens aktiemarkederne stabiliserer sig og toldsatserne ruller ind, hænger meget nu på, om de to stormagter kan omsætte samtaler til handling. For uden ansvarlig ledelse fra de største aktører, truer endnu en global recession – og det er noget, hverken EU, Kina eller USA har råd til.