Trumps Verden

Grønland: Ikke længere egnet’: Derfor blev Thule Basens kommandør pludselig fjernet

Colonel Meyers blev afsat den 10. april – og det skete ikke uden grund,

Grønland: Ikke længere egnet’: Derfor blev Thule Basens kommandør pludselig fjernet
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 11. april 2025

I et overraskende og kontant skifte blev kommandøren for Pituffik Space Base [ tidligere kaldt Thule Basen ] i Grønland, Colonel Susannah Meyers, den 10. april 2025 fjernet fra sin post.

Det var Colonel Kenneth Klock, leder af Space Base Delta 1, som traf beslutningen, og årsagen er ikke til at tage fejl af: mistet tillid til hendes evne til at lede.

Der gives sjældent så klare udmeldinger, men i dette tilfælde var budskabet utvetydigt.

Ifølge den officielle meddelelse forventes det, at ledere på højt niveau – især i militære sammenhænge – lever op til de højeste standarder for adfærd, og det inkluderer at holde sig fuldstændig upartisk under udførelsen af deres opgaver. Når denne tillid først er brudt, har det konsekvenser. Store konsekvenser.

Commanders are expected to adhere to the highest standards of conduct, especially as it relates to remaining nonpartisan in the performance of their duties.”

Det præcise forløb og de hændelser, der førte til beslutningen, er ikke offentliggjort, men tonen antyder, at der har været alvorlige interne overvejelser. Det er ikke hver dag, en kommandør bliver fjernet fra en så central post uden forudgående offentlig varsling – med henvisning til politik spekuleres deri om Meyers havde en militærstrategisk holdning til Grønlands fremtid , som ikke harmonerede med den politiske linje.

Den strategiske betydning af Pituffik Space Base kan ikke undervurderes. Dens arktiske placering gør den til et afgørende punkt for overvågning, kommunikation og forsvar.

Det gør også, at enhver udskiftning i ledelsen vækker opsigt – særligt i den højspændte situation imellem USA , Danmark og Grønland , hvor USA har truet med at annektere Grønland.

Uden forsinkelse blev kommandoen overdraget til Colonel Shawn Lee, som nu står med ansvaret for at sikre stabilitet og fortsat operationel drift i en tid, hvor der stilles store krav til både diplomati, sikkerhed og teknisk ledelse i det arktiske område.

Mens nogle måske vil spekulere i, om der ligger mere bag den pludselige udskiftning, er den officielle linje klar: det handler om ledelse, ansvar og standarder.

Trumps Verden

Se flere artikler