Det ligner en droneaftale – men Ukraine sælger noget langt større

Ihor Fedirko beskriver situationen i Ukraines forsvarsindustri med en nøgternhed, der siger mere end lange analyser.

“We are all alive, so it’s okay”, siger han til Euractiv.

Fedirko er CEO for Ukrainian Council of Defence Industry, der repræsenterer landets våbenindustri. Hans bemærkning rammer kernen i den virkelighed, hvor ukrainske ingeniører og producenter arbejder: Fabrikker kører videre under luftalarmer, systemer bliver ændret hurtigt, og nye løsninger kan ende på slagmarken kort tid efter.

Det er den erfaring, Ukraine nu begynder at eksportere.

Præsident Volodymyr Zelenskyj har annonceret nye forsvarsaftaler med Golfstater, herunder Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar. Ved første øjekast ligner det en klassisk droneaftale. Men ifølge Ukraine handler det om langt mere end at sælge enkelte våbensystemer.

“We told them… the interceptor is just one piece of this picture”, siger Fedirko om samtalerne med partnerne i Golfen.

Det, Kyiv tilbyder, er et helt forsvarsøkosystem.

Ukraine har i krigen mod Rusland været tvunget til at udvikle et luftforsvar, der hele tiden kan ændres. Truslen fra Shahed-type droner og mere avancerede russiske varianter har presset landet til at kombinere sensorer, software, interceptor-droner og mobile enheder i et lagdelt system.

Pointen er ikke ét våben. Pointen er forbindelsen mellem det hele.

For Golfstaterne er interessen konkret. Flere lande i regionen har været ramt af iranske droner og missiler, og de står med samme problem, som Ukraine har mødt i krigen: Det er dyrt og ofte uhensigtsmæssigt at bruge avancerede missiler mod billige droner.

Derfor er Ukraines erfaring attraktiv. Landet har lært at søge bredere dækning til lavere pris.

Men systemerne kan ikke bare kopieres direkte. Ukraine har et stort territorium, hvor trusler kan opdages og følges over længere afstande. Mindre Golfstater opererer i et langt tættere luftrum. Derfor skal løsningerne tilpasses lokale forhold.

Det er også derfor, aftalerne ikke kun handler om hardware. De omfatter træning, integration i militære retningslinjer og co-production. I flere Golfmarkeder kræver lokaliseringsregler, at en del af produktionen sker nationalt. Ukrainske virksomheder skal derfor ikke bare eksportere færdige produkter, men også være med til at bygge kapacitet lokalt.

Europa følger udviklingen tættere, men bevæger sig langsommere.

Ukraines fremskridt inden for droner, elektronisk krigsførelse og hurtig produktion er blevet relevante, mens EU forsøger at styrke sin egen dronekapacitet og forsvarsindustri. Men Fedirko mener, at Europa stadig mangler noget afgørende.

“They still don’t adapt their drones into their military doctrines”, siger han.

Kritikken handler om tempo. Ukraines system er præget af korte forbindelser mellem fronten, ingeniørerne og producenterne. Når noget ikke virker, kan det ændres hurtigt. I Europa er forsvarsindkøb og nationale systemer ofte langsommere og mere fragmenterede.

“Your weakness is around your velocity”, siger Fedirko.

Samtidig har Europa noget, Golfstaterne ikke kan tilbyde på samme måde: skala. Finansiering, industriel dybde og langsigtet efterspørgsel kan gøre Europa til et vigtigt marked for ukrainske virksomheder, især gennem fælles produktion.

Zelenskyjs aftaler med Golfen peger derfor på et større skifte.

Ukraine er ikke længere kun en modtager af vestlig militærhjælp. Landet er ved at blive en eksportør af krigstestet forsvarsviden. Ifølge Ukrainian Council of Defence Industry er der allerede indgået mere end 80 co-production-aftaler globalt.

Det, partnerne køber, er ikke kun udstyr.

De køber erfaring fra et land, der har været tvunget til at tilpasse sig hurtigere end fjenden. I en tid, hvor trusler udvikler sig hurtigt, kan det vise sig at være Ukraines mest værdifulde eksport.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.