Ukraine

Trump tilbyder at “hjælpe” Ukraine med at drive deres atomkraftværker

Prisen for beskyttelse af ukrainsk infrastruktur kan være overdragelse af ejerskab til USA.

Trump tilbyder at “hjælpe” Ukraine med at drive deres atomkraftværker
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 19. marts 2025

I en nylig erklæring har præsident Donald Trump tilbudt amerikansk assistance til at drive Ukraines atomkraftværker. Dette tilbud inkluderer potentielt en overdragelse af ejerskab til USA som en del af en bredere strategi for at sikre og støtte Ukraines energiinfrastruktur – hvor motivet for Ukraine skulle være at sikre dem – hvilket kan læses som en subtil måde at sige at russerne ikke vil angribe kraftværkerne hvis det er amerikansk ejendom.

Trump skulle have drøftet detaljerne med Zelenskyy, hvordan USA kunne bidrage med sin ekspertise inden for elektricitet og forsyningsservice til at forbedre drift og sikkerhed på Ukraines atomfaciliteter. “Amerikansk ejerskab af disse anlæg ville være den bedste beskyttelse for denne infrastruktur,” skriver Det Hvide Hus i sin erklæring. Han understregede, at dette skridt ville styrke den ukrainske energiforsyningssikkerhed og samtidig cementere amerikansk tilstedeværelse i regionen.

Denne udtalelse kommer på et tidspunkt, hvor Ukraine stadig kæmper med de politiske og militære udfordringer, som følge af konflikten. Ved at tilbyde teknologisk og administrativ support fra amerikanske virksomheder, signalerer Trump-administrationen en vilje til at engagere sig dybere i Ukraines nationale sikkerhed gennem energisektoren og ejerskab – en typisk Trump-manøvre hvor han ser verden som en forretning der skal optimeres og drives ud fra en profitbetragtning.

Ukraine: Sumy ramt af russisk angreb: Mindst 20 dræbt

Læs også: Ukraine: Sumy ramt af russisk angreb: Mindst 20 dræbt

USA: Kold Krigs inspireret idé – Vi deler Ukraine som Berlin

Læs også: USA: Kold Krigs inspireret idé – Vi deler Ukraine som Berlin