Ukraine

Ukrainsk angreb på Krim-broen

Med sprængstof og strategi satte Ukraines efterretningstjeneste endnu engang kurs mod det symbolske bindeled mellem Rusland og Krim.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 3. juni 2025

Operationen der rystede fundamentet

Tirsdag klokken 4:44 lokal tid blev det russiske prestigeprojekt Kerch-broen ramt af en ny, koordineret ukrainsk operation. Ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU havde operationen været undervejs i flere måneder og involverede minutiøs planlægning. “SBU-agenter minerede understøtningerne på dette ulovlige anlæg,” lød det i en erklæring offentliggjort på tjenestens officielle Telegram-kanal.

Resultatet: store skader på broens undervandsstøtter og en tilstand, SBU kalder “undtagelsestilstand”.

Ingen civiltab – men tydelige signaler

Angrebet, som ifølge SBU blev udført uden civile tab, fandt sted kun to dage efter Ukraines dramatiske droneangreb på russiske flybaser. Det understreger en klar strategi fra Kyiv: at ramme militære og logistiske nøglepunkter i hjertet af Rusland.

Broen, der forbinder det besatte Krim med den russiske Krasnodar-region, har ikke blot været en infrastrukturel livsnerve men også et symbol på Kremls kontrol over Krimhalvøen. At netop denne bro endnu engang rammes, er en symbolsk og strategisk markering.

Ruslands svar: Voldsom gengældelse

Samtidig med angrebet eskalerede russiske luftangreb over hele Ukraine. 112 droner blev sendt ind over ukrainsk territorium, hvoraf 75 blev neutraliseret.

De resterende ramte 11 forskellige lokaliteter, herunder Sumy, Kharkiv og Kherson. Det samlede dødstal nåede mindst syv, med adskillige tilskadekomne.

I Sumy blev tre mennesker dræbt, da klyngeammunition regnede ned over byens centrum.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kaldte angrebet en “bevidst massakre på civile”.

Diplomati og dødelige droneangreb

Trods angrebene deltog begge parter mandag i en ny runde fredsforhandlinger i Istanbul.

Ukraine kræver en 30-dages våbenhvile, tilbagetrækning fra besatte områder og hjemsendelse af bortførte børn.

Rusland stiller krav, der stort set svarer til deres krav fra krigens begyndelse i 2022 – inklusive anerkendelse af annekterede områder og stop for udenlandsk våbenhjælp.

Zelenskyj fastholder, at “uden globalt pres – uden afgørende handling fra USA og Europa – vil Putin aldrig acceptere fred.”

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.