Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver for vicepræsident Mike Pence og loyale Trump-støtte, general Keith Kellogg, har fremlagt en plan, der vækker klare minder om efterkrigstidens Berlin.
I et interview med The Times skitserer Kellogg en mulig fredsløsning, hvor Ukraine opdeles i forskellige kontrolzoner – med Rusland i øst og en vestlig “reassurance force” ledet af Storbritannien og Frankrig.
Et nyt jerntæppe gennem Ukraine
Kelloggs plan lægger op til en geografisk adskillelse med en demilitariseret zone som buffer mellem de to blokke. “Man kunne næsten gøre det som med Berlin efter Anden Verdenskrig, hvor man havde en russisk zone, en fransk zone og en britisk zone” sagde han. USA, understregede han, ville ikke indsætte egne tropper, men overlade den vestlige del til de europæiske allierede.
Den foreslåede linje vil formentlig følge Dnipro-floden, som løber gennem Ukraine fra nord til syd. Vesten skal ifølge Kellogg ikke provokere Rusland – snarere give Kyiv en form for sikkerhed uden at krydse de røde linjer, Kreml insisterer på.
Putin trækker tiden ud – Trump kræver handling
Forslaget falder midt i en ny bølge af amerikansk diplomati, hvor Trumps udsending, Steve Witkoff, netop har holdt fire timer lange samtaler med Vladimir Putin i Sankt Petersborg. Officielt blev mødet beskrevet som værende om “aspekter af en ukrainsk løsning,” men resultatet synes indtil videre sparsomt.
Trump selv gik efterfølgende på sociale medier med en sjælden opfordring til handling: “Rusland skal komme i gang. Alt for mange dør – tusinder hver uge – i en forfærdelig og meningsløs krig.”
Realpolitik og kritik
Kelloggs forslag er kontroversielt. Det vil i praksis betyde, at Ukraine må opgive de østlige områder, der allerede er besat af Rusland – uden garanti for, at yderligere land ikke senere også vil blive overladt til Kreml. Derudover har Rusland kategorisk afvist fredsbevarende styrker fra nogen Nato-nation.
På trods af de mange udfordringer fastholder Trumps lejr, at der er et vindue for en løsning. “Vi mener, at vi har indflydelse til at forhandle en fredsaftale, og vi vil bruge den. Præsidenten er fast besluttet på at få det her til at lykkes” udtalte Trumps talskvinde, Karoline Leavitt.
Fredsdrøm eller opgivelse?
Mens Ukraine fortsat efterspørger flere Patriot-systemer og intensiverer sit fokus på luftforsvar, synes vestlige allierede at vakle mellem ønsket om at støtte og ønsket om en afslutning på krigen.
Den tyske forsvarsminister beskrev fred som “uden for rækkevidde i den nærmeste fremtid”.
General Kelloggs Berlin-inspirerede model er dermed ikke bare et militært forslag – det er et geopolitisk signal. Et ønske om stabilitet pakket ind i realpolitisk kompromis.
Men for Kyiv kan det også ligne begyndelsen på en frossen konflikt og et varigt tab af territorium.