Læreren blev fjernet fra eksamen – så faldt karakterforskellen markant

Da klassens egen lærer forsvandt fra bedømmelsen af de skriftlige afgangsprøver, blev forskellen mellem karaktererne for elever med forskellig socioøkonomisk baggrund mindre.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. I dansk skriftlig fremstilling faldt karakteruligheden mellem elever fra mere og mindre ressourcestærke familier med 15-20 procent efter ændringen af bedømmelsesformen.

Tidligere blev de skriftlige prøver bedømt af både elevens lærer og en ekstern censor. Folketinget vedtog i 2015, at prøverne fremover alene skulle bedømmes af en statsligt beskikket censor. Ordningen trådte i kraft i 2016.

Ifølge pressemeddelelsen fra Københavns Universitet var formålet blandt andet at spare lærertid og sikre eleverne en objektiv bedømmelse.

Tidligere præstationer kunne påvirke karakteren

Resultaterne betyder ikke, at lærerne direkte favoriserede elever fra ressourcestærke familier, understreger forskeren bag studiet.

I stedet peger undersøgelsen på en mere indirekte mekanisme: Lærernes kendskab til elevernes tidligere faglige præstationer kunne påvirke vurderingen af deres eksamensbesvarelse.

»Det, der kan forklare det meste af reformeffekten, er, at lærerne har haft en tendens til at forholde sig til elevernes tidligere faglige præstationer, når eksamensopgaven bedømmes. Så i eksamenssituationen vil de tidligere præstationer smitte af på lærerens bedømmelse, selvom det egentlig er meningen, at det kun er selve eksamensopgaven, der skal bedømmes,« siger Jesper Fels Birkelund, tenure track adjunkt ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Det kan eksempelvis have haft betydning, når en elev præsterede dårligere ved eksamen end normalt.

»Hvis eleven underpræsterer på eksamensdagen, vil læreren måske have en tendens til at kompensere for det og give en karakter højere, end eksamenspræstationen egentlig berettiger,« siger Jesper Fels Birkelund.

Ifølge forskningen har børn fra ressourcestærke hjem i gennemsnit stærkere faglige præstationer gennem deres skoletid. Derfor har denne mekanisme i særlig grad kunnet komme dem til gode.

Når en ekstern censor uden forhåndskendskab til eleven står for bedømmelsen, er det alene den aktuelle eksamensbesvarelse, der kan indgå.

Karakteruligheden faldt 15-20 procent

Effekten af ændringen er ifølge studiet tydelig i dansk skriftlig fremstilling.

»Det at tage læreren ud af ligningen medfører, at uligheden i karaktergivningen til elever fra ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier falder med 15 til 20 procent i dansk skriftlig fremstilling. Så det er ret bemærkelsesværdigt. Det er sjældent, vi finder så store og tydelige effekter i vores arbejde,« siger Jesper Fels Birkelund.

Forskerne beskriver mekanismen som et såkaldt »rygtebias«, hvor elevens akademiske omdømme kan påvirke bedømmelsen. Det adskiller sig fra en direkte socioøkonomisk bias, hvor læreren skulle favorisere en elev på grund af vedkommendes sociale baggrund.

Hvad skal eksamen egentlig måle?

Resultaterne rejser samtidig et principielt spørgsmål om formålet med en eksamen.

Den tidligere model gav læreren mulighed for at kende elevens faglige niveau over længere tid. Det kunne eksempelvis betyde, at en normalt stærk elev ikke blev ramt lige så hårdt af en enkelt dårlig eksamensdag.

»Nogle kan mene, at den gamle model var god, fordi den måske gav et bedre helhedsbillede af elevens niveau, hvor lærerens bedømmelse giver mulighed for at tage højde for flere datapunkter end kun selve eksamensopgaven,« siger Jesper Fels Birkelund.

Men reglerne for eksamen peger ifølge forskeren på et andet formål.

»Men i eksamensforskrifterne er det tydeligt og klart, at det, der skal bedømmes, er selve eksamensbesvarelsen og ikke alt muligt andet,« siger han.

Studiet Teacher bias, socioeconomic inequality, and the role of academic reputations: Evidence from a grading reform er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Sociology of Education.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.