Pressemeddelelse

tor, 23 feb 2023

Unge Niels Brock’ere vinder Dansk Erhvervs Talentpris

Foto: Carsten Lundager

Pressemeddelelse

23.2.2023 10:14:50 CET | Niels Brock

19 gymnasieelever fra Niels Brock modtog i går Dansk Erhvervs Talentpris. Eleverne har vist en særlig evne til at tænke kreativt og løse erhvervsmæssige udfordringer. Tildelingen af prisen markerer samtidig en stærk opbakning til unges potentiale og deres evne til at forme fremtiden.

Eleverne kommer fra hvert af Niels Brocks fem gymnasier: Det Internationale Gymnasium, Innovationsgymnasiet, Handelsgymnasiet JTP, Handelsgymnasiet Nørre Voldgade og EUX-gymnasiet. Hvert gymnasium har igennem flere måneder arbejdet med en aktuel problemstilling for udvalgte Dansk Erhverv medlemsvirksomheder, og i går blev vindergrupperne kåret. I år deltog Zoologisk Have København, Kræftens Bekæmpelse, AiaSound og IKEA.

”Vi er utrolig stolte af vores elever og deres fantastiske præstationer," fortæller adm. direktør på Niels Brock Anya Eskildsen. "De har vist, at de har en stor forståelse for erhvervslivets behov og har formået at kombinere dette med deres kreative evner. De er et stærkt eksempel på, hvad unge mennesker kan opnå, når de får muligheden for at udvikle deres talenter."

Priserne blev uddelt på Børsen, hvor eleverne efterfølgende blev fejret ved en reception.

FAKTA

Dansk Erhverv og Niels Brock Fonden har siden 2019 uddelt et særligt legat, Dansk Erhvervs Talentpris. Legatet gives til en studiegruppe, der har løst en konkret opgave og problemstilling med afsæt i områderne ”handel og økonomi, etik og digitalisering”. Hensigten er at styrke elevernes forståelse af etik i en erhvervsøkonomisk kontekst. Det er Niels Brock Fonden, der står for uddelingen af Dansk Erhvervs Talentpris, der foregår i de smukke rammer på Børsen. Med prisen følger 25.000 kr. til hver gruppe.

Andre læser også

Norsk politi afslutter efterforskning i drabssag mod milliardær Tom Hagen har siden 2020 været sigtet for at have dræbt sin hustru. Ifølge NR... Læs mere
18 lande sender opråb til Hamas for at få gidsler hjem fra Gaza Danmark og USA er blandt de lande, som har statsborgere, der holdes fanget af Ha... Læs mere
Anklagere vil droppe sag om korruption mod spansk førstedame Korruptionsanklager mod Begona Gomez har fået Spaniens premierminister til at o... Læs mere
Domstol ophæver voldtægtsdom mod filmproducent Harvey Weinstein Retssag mod filmproducent Harvey Weinstein var en af de mest profilerede sager u... Læs mere