Det ene Trump-Xi-signal, som kan få Asien til at frygte det værste

Mens verdens øjne rettes mod Beijing, forsøger en række mellemstore magter at sikre sig mod en mere uforudsigelig verdensorden.

Ifølge The New York Times er bekymringen ikke kun, hvad Trump og Xi konkret måtte aftale. Den handler også om signalerne. Hvis Trump taler forsonligt om Xi, bløder op i formuleringer om Taiwan eller kobler sikkerhedspolitik sammen med økonomiske indrømmelser, kan det ifølge regionale embedsmænd give Kina større råderum.

Særligt Taiwan fylder i bekymringerne.

En taiwansk embedsmand, der udtalte sig anonymt om interne regeringsforhold, kaldte et muligt amerikansk kompromis om Taiwan for “the biggest nightmare”. Embedsmanden understregede dog samtidig, at reduceret amerikansk støtte blev vurderet som usandsynlig.

Uroen kommer på et tidspunkt, hvor flere lande allerede forsøger at mindske afhængigheden af USA. Polen skal snart huse produktionslinjer for sydkoreanske kampvogne. Australien køber krigsskibe fra Japan. Canada sender uran til Indien, mens Indien tilbyder krydsermissiler til Vietnam. Brasilien bygger desuden militære transportfly for De Forenede Arabiske Emirater.

Aftalerne peger på en bredere tendens: Mellemstore magter søger sammen, mens forholdet mellem USA og Kina bliver mere usikkert.

Den filippinske politolog Richard Heydarian beskriver situationen som “fifty shades of hedging”. Ja Ian Chong, sikkerhedsanalytiker i Singapore, formulerer det sådan: “No party wants to cross Beijing and now Washington, too.”

For mange asiatiske lande er frygten, at Trump kan være villig til at ændre langsigtede sikkerhedspolitiske planer, hvis han får bedre økonomiske vilkår fra Kina.

Bekymringen forstærkes af, at Trump allerede har omdirigeret en amerikansk hangarskibsgruppe fra Stillehavet og ammunition fra Sydkorea til krigen i Iran. Samtidig har Pentagon annonceret, at mindst 5.000 soldater skal trækkes ud af Tyskland, efter Trump udtrykte irritation over den tyske kansler.

I Asien vækker det minder om, hvor hurtigt kollektiv afskrækkelse kan blive svækket.

Japan huser omkring 53.000 amerikanske soldater, mens Sydkorea har omkring 24.000. Trump har tidligere truet med at trække styrker ud af begge lande. Derfor spørger flere analytikere nu, om han ville afvise en aftale med Xi, hvis den indebar økonomiske gevinster mod en amerikansk nedskalering.

Også AUKUS-samarbejdet mellem Australien, Storbritannien og USA nævnes som et muligt sårbart punkt. Aftalen, der skal styrke Australiens militære kapacitet med atomdrevne ubåde og avanceret teknologi, er stærkt upopulær i Beijing.

Hugh White, tidligere australsk efterretningsembedsmand og underviser i strategiske studier ved Australian National University, siger, at følelsen blandt USA’s allierede er tydelig: “The sense that U.S. allies have to look to one another because they can no longer look to America is very real.”

Offentligt er tonen dog fortsat forsigtig. Australien, Taiwan og Japan fremhæver igen og igen værdien af amerikansk lederskab. Privat beskriver europæiske og asiatiske embedsmænd ifølge The New York Times en langt dybere tvivl.

Japan forsøger under premierminister Sanae Takaichi at styrke sikkerhedssamarbejdet med andre lande. Men også Tokyo er opmærksom på ikke at fremstå som om, Japan vender sig væk fra Washington.

Samtidig passer flere lande på ikke at provokere Kina. Vietnam bad ifølge diplomater Takaichi om at undgå direkte kritik af Kina i en tale i Hanoi. Alligevel underskrev Japan og Vietnam seks samarbejdsaftaler, blandt andet om satellitdata og leverancer til Vietnams største olieraffinaderi.

Det er den nye balancegang: Mindre og mellemstore magter gør mere, men siger mindre.

Robert O. Keohane, professor i international politik ved Princeton University, opsummerer logikken sådan: “The U.S. has become more unreliable, so it makes sense to try to develop alternatives.” Han tilføjer: “having a weak alternative is better than having no alternative at all.”

For Asien handler Trump-Xi-mødet derfor ikke kun om diplomati mellem to stormagter. Det handler om, hvorvidt USA’s allierede stadig kan regne med de sikkerhedsgarantier, der i årtier har været grundlaget for regionens orden.

Og i den usikkerhed kan selv et enkelt signal fra mødet i Beijing få stor betydning.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.