Dick Cheneys kardiolog gennem 27 år rejser syv spørgsmål om Trumps helbred

Donald Trumps helbred bør være genstand for større åbenhed. Det mener Jonathan Reiner, professor i medicin og kirurgi ved George Washington University og manden, der var Dick Cheneys kardiolog i 27 år – blandt andet under Cheneys to perioder som amerikansk vicepræsident.

Reiner rejser syv konkrete spørgsmål om den nu 80-årige præsidents helbred og de oplysninger, der hidtil er blevet offentliggjort.

Samtidig sætter han en vigtig streg under sine egne vurderinger: Han er ikke Trumps læge og har alene gennemgået de helbredsoplysninger, der er gjort offentligt tilgængelige.

“Trods forsikringer fra Det Hvide Hus om det modsatte har præsidenten til tider i løbet af det seneste år ikke set rask ud,” skriver Jonathan Reiner, ifølge New York Times.

Syv spørgsmål – ikke syv diagnoser

Reiners kritik handler ikke om at stille en diagnose på afstand. I stedet fremhæver han syv områder, hvor han mener, at offentligheden mangler svar.

1. Hvorfor blev Trump vurderet af 22 specialister?
I rapporten fra præsidentens helbredsundersøgelse i maj fremgår det ifølge Reiner, at 22 konsulenter deltog. Han betegner antallet som usædvanligt højt selv for en omfattende helbredsundersøgelse og spørger derfor, hvorfor så mange læger var involveret, og hvilke specialer de repræsenterede.

2. Hvad forklarer de markante blå mærker på hænderne?
Trump er flere gange blevet fotograferet med misfarvninger på hænderne. Det Hvide Hus har forklaret dem med hyppige håndtryk og brug af aspirin. Reiner stiller spørgsmålstegn ved forklaringen og peger blandt andet på, at også venstre hånd har været misfarvet. Han undrer sig samtidig over den aspirindosis, som præsidenten ifølge de offentliggjorte oplysninger tager.

3. Hvorfor blev hævelsen i benene betegnet som kronisk?
Sidste sommer førte hævede ben til en ikke-planlagt lægelig vurdering, hvor problemet blev beskrevet som kronisk venøs insufficiens. Reiner fremhæver, at der ved en omfattende undersøgelse nogle måneder tidligere ikke var dokumenteret hævelse i benene. Derfor efterlyser han en forklaring på forskellen mellem de to vurderinger.

4. Hvorfor ser præsidenten nogle gange ud til at have svært ved at holde sig vågen?
Reiner peger på episoder, hvor Trump efter hans vurdering ser ud til at kæmpe med søvnighed, blandt andet ved arrangementer i Det Ovale Kontor. Problemet blev ifølge ham ikke behandlet i rapporten efter helbredsundersøgelsen i maj, og han spørger derfor, om præsidentens læger har identificeret en årsag.

5. Hvad var årsagen til de avancerede scanninger?
Trump fik i oktober foretaget avancerede scanninger af hjerte og mave på Walter Reed National Military Medical Center. Præsidentens læge oplyste efterfølgende, at undersøgelserne ikke viste unormale fund, og at de var foretaget som led i tidlig opsporing og sikring af hans helbred. Reiner vil vide, om et bestemt symptom eller en konkret hændelse lå bag undersøgelserne.

6. Er alle relevante lægemidler blevet offentliggjort?
Tidligere helbredsrapporter har omtalt Trumps brug af finasterid mod hårtab, mens præparatet ikke fremgik af den seneste rapport. Det Hvide Hus har forklaret, at rapporten omfattede den medicin, man vurderede relevant at offentliggøre. For Reiner er hårmedicinen i sig selv ikke pointen. Hans spørgsmål er, om andre ordinerede lægemidler også kan være udeladt.

7. Hvorfor har Trump gennemført den samme kognitive screening flere gange?
Trump har selv omtalt sine resultater i Montreal Cognitive Assessment, en kort kognitiv screening. Reiner spørger, hvorfor testen er blevet gennemført flere gange, og om der også er foretaget mere omfattende neurokognitive undersøgelser.

Helbredet er også et spørgsmål om åbenhed

Reiners større pointe rækker ud over Trump.

Han fremhæver, at en amerikansk præsident ikke er underlagt et formelt krav om regelmæssigt at dokumentere sin helbredsmæssige egnethed til jobbet. Offentliggørelsen af resultater fra præsidentens årlige helbredsundersøgelse bygger i stedet på en praksis, der går tilbage til Nixon-perioden.

Reiner peger samtidig på muligheden for et uafhængigt organ, der kan vurdere præsidentens helbred og evne til at varetage embedet. Han henviser til et lovforslag fremsat af kongresmedlem Jamie Raskin i april om at etablere en kongreskommission med netop den funktion.

For Reiner handler sagen heller ikke om, at offentligheden nødvendigvis skal have adgang til samtlige detaljer i en præsidents patientjournal. Han argumenterer tværtimod for, at visse oplysninger kan være legitime at holde tilbage, eksempelvis hvis offentliggørelse kan skabe en sikkerhedsrisiko.

Men når verdens mest magtfulde politiske embede varetages af en 80-årig præsident, mener han, at offentligheden bør have tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere både det fysiske og kognitive helbred.

Og hans syv spørgsmål står indtil videre som netop det: spørgsmål.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.