Hormuzstrædet er blevet krigens flaskehals: Nu stiger presset på Iran

Et amerikansk kampfly skød onsdag roret i stykker på et iransk olietankskib i Omanbugten, da tankskibet ifølge U.S. Central Command forsøgte at bryde den amerikanske blokade af Irans havne.

Angrebet kommer på et tidspunkt, hvor USA og Iran officielt befinder sig i en våbenhvile. Alligevel er presset på Tehran taget til, mens præsident Donald Trump forsøger at få Iran til at acceptere en aftale, der kan afslutte den mere end to måneder lange krig.

“If they don’t agree, the bombing starts,” skrev Trump på sociale medier.

Ifølge teksten har Trump samtidig sagt, at krigen snart kan slutte, og at de olie- og naturgasleverancer, som konflikten har forstyrret, kan komme i gang igen. Men det afhænger ifølge ham af, om Iran accepterer en aftale, som præsidenten ikke selv har beskrevet i detaljer.

Hormuzstrædet er blevet et centralt punkt i konflikten. Før krigen var strædet en vigtig passage for olie, gas, gødning og andre petroleumsprodukter. Nu ligger hundredvis af handelsskibe ifølge teksten fast i Den Persiske Golf, fordi de ikke kan nå åbent hav uden at passere strædet.

Den effektive lukning har presset brændstofpriserne op, rystet den globale økonomi og lagt pres på lande med store energibehov, herunder Kina.

Hapag-Lloyd, et af verdens største rederier, oplyser ifølge teksten, at nedlukningen af strædet koster selskabet omkring 60 millioner dollar om ugen. Selskabet peger på stigende brændstof- og forsikringsudgifter samt begrænsede muligheder for alternative ruter.

Samtidig faldt spotprisen på Brent-olie onsdag til omkring 100 dollar pr. tønde. Det er lavere end de store prisstigninger tidligere på ugen, men stadig markant over niveauet før krigen, hvor råolie ifølge teksten kostede omkring 70 dollar pr. tønde.

Kaho Yu, chef for energi og ressourcer hos risikovirksomheden Verisk Maplecroft, vurderer, at markedet vil forblive forsigtigt, så længe risikoen i Hormuzstrædet består.

“Refiners, shippers and commodity traders will remain cautious until there is clearer evidence that Hormuz disruptions will not re-escalate,” sagde han.

Diplomatiet forsøger samtidig at indhente udviklingen på havet. Irans udenrigsminister Abbas Araghchi mødtes onsdag morgen i Beijing med Kinas udenrigsminister Wang Yi. Wang sagde, at Kina var “deeply distressed” over krigen og opfordrede til en omfattende våbenhvile.

“We believe that a comprehensive ceasefire is urgently needed, that a resumption of hostilities is not acceptable,” sagde Wang Yi i en video fra mødet.

Kina har tætte økonomiske og politiske forbindelser til Tehran, og Trump-administrationen presser ifølge teksten Beijing til at bruge den indflydelse til at få Iran til at åbne Hormuzstrædet.

Iran siger samtidig, at landet gennemgår det seneste amerikanske forslag. En talsmand for Irans udenrigsministerium, Esmaeil Baghaei, sagde til statsligt tv, at Tehran “strongly rejected” amerikanske forslag omtalt af Axios, men at det seneste amerikanske udspil stadig bliver undersøgt.

Ifølge Axios arbejder Det Hvide Hus på en mulig aftale i form af et memorandum på én side. Den skulle blandt andet omfatte et moratorium for iransk uranberigelse, ophævelse af amerikanske sanktioner, frigivelse af frosne iranske midler og åbning af strædet for skibsfart.

Samtidig breder konflikten sig regionalt. Israel angreb onsdag Beiruts sydlige forstæder for første gang siden en våbenhvile mellem Israel og den Iran-støttede Hezbollah-bevægelse blev annonceret 17. april. Ifølge premierminister Benjamin Netanyahus kontor var målet en kommandør i Hezbollahs Radwan Force.

Dermed er Hormuzstrædet ikke kun blevet et militært brændpunkt. Det er også blevet krigens økonomiske flaskehals.

Og så længe skibe, oliepriser og stormagter står fast dér, vil presset på Iran næppe aftage.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.