USA

Krig uden lov: Trumps angreb på Iran skaber røre i USA

Da Trump gik uden om Kongressen og angreb Iran, reagerede Demokraterne straks med hård kritik – men hvad siger loven egentlig?

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 22. juni 2025

Da præsident Donald Trump lørdag roste sine nylige militærangreb mod Irans atomfaciliteter som en ”spektakulær militær succes”, blev det startskuddet til en ophedet debat om, hvorvidt han havde overtrådt USA’s forfatning.

Kritikken er hård – især fra Demokraterne – der understreger, at Trump har ignoreret Kongressens eneret til at erklære krig.

Kongressens rettigheder ignoreret?

“Trump sagde, han ville afslutte krige; nu har han trukket USA ind i en ny,” udtalte senator Christopher Van Hollen Jr. og påpegede, at præsidenten klart har tilsidesat den forfatningsmæssige regel om, at kun Kongressen kan erklære krig.

Dette er blot en ud af flere markante demokratiske stemmer, som peger på, at præsidentens handlinger kan betegnes som ulovlige.

Også Alexandria Ocasio-Cortez reagerede kraftigt.

Hun mener, at Trump har tilsidesat både forfatningen og den såkaldte War Powers Resolution fra 1973, der klart regulerer præsidentens muligheder for at engagere militæret uden Kongressens godkendelse. “Han har impulsivt risikeret en krig, som kan binde os i generationer. Det er helt klart grundlag for en rigsretssag,” sagde hun.

Støtte fra basen vakler

Interessant nok er kritikken ikke begrænset til Demokraterne.

Selv præsidentens egen base – de trofaste tilhængere fra “Make America Great Again”-bevægelsen – udtrykker utilfredshed med, at Trump er gået ind i en ny konflikt i Mellemøsten, på trods af hans løfter om det modsatte.

De ønsker, at præsidenten holder fokus på hjemlige spørgsmål, især økonomien, frem for at sende amerikanske tropper ud i nye militære eventyr.

Ingen klar juridisk begrundelse

Trump-administrationen har ikke fremlagt nogen klar juridisk begrundelse for angrebene mod Iran, men præsidenten kan hævde, at han reagerede på en nødsituation eller henvise til tidligere militære bemyndigelser som AUMF (Authorization for Use of Military Force), vedtaget efter terrorangrebene i 2001.

Men eksperter peger på, at dette argument står svagt, eftersom de iranske atomanlæg ikke udgjorde en akut trussel.

Brian Finucane, seniorrådgiver ved International Crisis Group og tidligere advokat i det amerikanske udenrigsministerium, kalder derfor præsidentens beslutning ”klart ulovlig”. Han tilføjer: “Selv ifølge den gældende doktrin i den udøvende magt, udgør dette sandsynligvis en ‘krig’, der kræver Kongressens godkendelse.”

Republikansk støtte gør modstand svær

På trods af kritikken står Republikanerne solidt bag præsidenten, hvilket gør en eventuel rigsretssag yderst usandsynlig.

Demokraterne forsøger at vedtage love, der begrænser præsidentens muligheder for at gennemføre angreb uden Kongressens godkendelse, men med republikansk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus er det en vanskelig kamp.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.