Krigen mod Iran afslører en alvorlig flaskehals i USA’s forsvar

USA’s krig mod Iran har ikke kun kostet milliarder. Den har også lagt pres på nogle af de våbensystemer, der skal beskytte amerikanske soldater mod missiler og droner.

Ifølge en analyse fra Center for Strategic and International Studies, CSIS, er USA’s lagre af Patriot- og THAAD-interceptorer blevet markant mindre under konflikten. Det kan tvinge USA og allierede i Mellemøsten til at spare mere på luftforsvaret, hvis hostiliteterne fortsætter.

Lagrene er faldet kraftigt

CSIS vurderer, at USA havde 2.330 Patriot-interceptorer før krigen. Da våbenhvilen i april trådte i kraft, var tallet faldet til 1.030. Efter de seneste kampe anslås lageret til mellem 759 og 827 interceptorer.

Det svarer til et fald på mindst 65 procent siden konfliktens begyndelse.

THAAD-lageret er også reduceret. Ifølge CSIS faldt antallet fra 452 før krigen til mellem 232 og 262 ved begyndelsen af våbenhvilen i april. USA har siden genopfyldt noget af beholdningen, men lageret vurderes stadig kun til mellem 234 og 278 interceptorer.

Det er mindst 38 procent lavere end før krigen.

Færre missiler kan ændre taktikken

Det centrale problem er ikke, at USA står uden luftforsvar. Problemet er, at mindre lagre kan påvirke de valg, militæret træffer i en akut angrebssituation.

Hvis der er færre interceptorer til rådighed, kan amerikanske styrker i nogle tilfælde blive nødt til at affyre færre missiler mod indkommende iranske droner og missiler. Det kan øge risikoen for, at et angreb slipper igennem.

“Det reducerer chancen for at ramme, men du sparer et missil,” siger Mark Cancian, pensioneret oberst i marinekorpset og seniorrådgiver ved CSIS, ifølge AP-News.com.

En anden mulighed er, at amerikanske styrker undlader at bruge en interceptor, hvis et indkommende missil vurderes til at ramme et område uden mennesker eller vigtig infrastruktur.

En dyr og politisk følsom krig

Pentagon har afvist, at USA’s militære evne er svækket, men våbenlagrene er blevet et politisk stridspunkt i Washington.

Forsvarsminister Pete Hegseth har oplyst, at krigen har kostet anslået 37,5 milliarder dollar. Pentagon beder samtidig Kongressen om 67 milliarder dollar til at genopfylde militæret efter krigen, blandt andet med flere avancerede våben som Patriot og THAAD.

Konflikten har også kostet amerikanske liv. Iran affyrede den 17. juli missiler og droner mod en base i Jordan, hvor tre amerikanske soldater blev dræbt. Dagen efter blev endnu en amerikansk soldat dræbt i Irak under en kontrolleret detonation af en iransk drone. AP skriver, at 18 amerikanske tjenestemedlemmer er blevet dræbt i krigen.

CSIS advarede i maj om, at det kan tage mindst tre år at genopfylde lagrene af Patriot, THAAD og Tomahawk-krydsermissiler.

Derfor handler den militære flaskehals ikke kun om Iran. Den handler også om, hvor hurtigt USA kan erstatte de våben, der bliver brugt, hvis landet senere står over for en ny stor konflikt.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.