Økonomerne ventede én ting – så kom USA’s jobtal med en overraskelse

USA’s arbejdsmarked viser igen en styrke, som mange økonomer ikke havde regnet med.

I maj var der 7,6 millioner ledige stillinger i USA. Det er over forventningen, som lød på 7 millioner. Tallene kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske økonomi er ramt af uro efter krigen med Iran og højere energipriser.

Men billedet er ikke entydigt positivt.

Mange jobopslag, men færre ansættelser

For selv om arbejdsgivere stadig slår mange stillinger op, er de mere forsigtige med faktisk at ansætte. Bruttoansættelserne faldt fra 5,26 millioner i april til 5,17 millioner i maj.

Det er et godt stykke fra perioden fra midten af 2021 til midten af 2023, hvor de månedlige bruttoansættelser ofte lå over 6 millioner.

Samtidig steg antallet af fyringer i maj, mens antallet af personer, der frivilligt sagde deres job op, kun steg en smule. Det sidste bliver ofte set som et tegn på, hvor trygge lønmodtagere er ved at kunne finde noget nyt.

ZipRecruiter-økonom Nicole Bachaud formulerer udfordringen sådan:

“The hiring switch needs to fully turn on for the labor market to feel alive again.” Jf. AP News.

Energichok presser husholdningerne

Baggrunden er et år med store økonomiske spændinger. Efter USA og Israel angreb den 28. februar, svarede Iran igen ved at lukke Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens olie og naturgas passerer igennem.

Det sendte energipriserne op og ramte amerikanere, der i forvejen var presset af høje leveomkostninger.

Alligevel har arbejdsmarkedet fortsat sin forbedring efter et svagt 2025. I årets første fem måneder har amerikanske arbejdsgivere i gennemsnit skabt næsten 114.000 nettojob om måneden.

I 2025 var tallet blot 9.700 om måneden, det svageste uden for en recession siden 2002.

Junirapporten bliver næste pejlemærke

Sidste år holdt høje renter og præsident Donald Trumps uforudsigelige økonomiske politik mange arbejdsgivere tilbage. I år har Trumps skattelettelser og USA’s rolle som energiproducent begrænset noget af den økonomiske skade fra krigen.

Den kommende jobrapport for juni ventes at vise 100.000 nye job og en arbejdsløshed på 4,3 procent.

Samtidig peger økonomer på en ny virkelighed: USA behøver måske ikke længere så mange nye job som før for at holde arbejdsløsheden stabil.

Babyboomer-pensioneringer og Trumps strammere immigrationspolitik betyder, at færre personer konkurrerer om jobbene.

Derfor kan den såkaldte “break-even”-grænse for jobvækst ifølge økonomer være helt nede omkring nul nye job om måneden. For omkring et år siden blev den vurderet til cirka 150.000.

USA’s arbejdsmarked er altså langt fra brandvarmt. Men det er heller ikke knækket.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.