Trump sagde, han elskede inflationen: Dagen efter kom de hårde tal

Da Donald Trump onsdag sagde, “I love the inflation”, kom ordene på et tidspunkt, hvor nye tal allerede var ved at gøre inflationen til en politisk hovedpine igen.

Dagen efter viste nye data, at de amerikanske producentpriser steg 1,1 procent fra april til maj. På årsbasis steg producentprisindekset til 6,5 procent, hvilket ifølge Bureau of Labor Statistics var den største 12-måneders stigning siden november 2022.

Kerne-PPI, hvor fødevarer og energi er trukket ud, steg til 4,9 procent årligt.

Inflationen rammer dermed ikke kun forbrugerne. Den rammer også virksomhedernes egne omkostninger, og ifølge de nye tal var energipriserne den helt store forklaring. Bureau of Labor Statistics oplyste, at 80 procent af stigningen i producentprisindekset skyldtes stigende energiomkostninger.

Presset kommer efter, at oliepriserne ifølge NBC News er steget markant siden USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Oliepriserne er ifølge NBC steget omkring 60 procent hidtil i år.

Trump forsøgte efterfølgende at nedtone sin bemærkning og sagde til New York Post, at “The numbers are much lower than anticipated.” Men hverken forbrugerprisindekset onsdag eller producentprisindekset torsdag var lavere end ventet, ifølge NBC News.

Den tidligere Trump-nominerede til at lede Bureau of Labor Statistics, E.J. Antoni, kaldte torsdagens tal “eye-watering” og skrev på X: “This is getting really ugly.”

Også i rentemarkedet kan tallene få betydning. Investorer vurderer ifølge NBC, at Federal Reserve kan blive tvunget til at hæve renten for at få inflationen under kontrol inden december, med en 60 procents sandsynlighed for en renteforhøjelse allerede i oktober.

“The Fed will be hard-pressed to look through the firming in inflation,” sagde Stephen Juneau, amerikansk økonom i Bank of America.

Samtidig står Trump-administrationen over for en anden stor beslutning, der kan ændre forholdet til Europa.

Ifølge The New York Times planlægger USA at reducere de fly og krigsskibe, som landet stiller til rådighed for NATO-operationer i Europa. Planen vil blandt andet reducere antallet af F-16 og F-15E-kampfly fra omkring 150 til 100, reducere maritime rekognosceringsfly fra 26 til 15 og fjerne alle otte tankfly, der tidligere var til rådighed for Europa.

Planen omfatter også en omplacering af en missilaffyrende ubåd, et hangarskib, flere krigsskibe og en af to bombeflygrupper, der tidligere var tildelt Europas forsvar.

“While each of these cuts can be managed individually, together they represent a significant posture change and pose challenges to European deterrence readiness across the spectrum,” sagde Giuseppe Spatafora fra European Union Institute for Security Studies.

I Europa handler bekymringen ikke kun om antallet af fly og skibe. Den handler også om tilliden til, at USA vil komme sine allierede til hjælp i en krise.

“NATO’s main problem is that, as long as Trump is president, there is no longer any faith that the U.S. would come to the Europeans’ aid in the event of an emergency,” sagde den tyske parlamentariker Anton Hofreiter.

For Trump samler de to spor sig i en vanskelig politisk situation: stigende priser hjemme og stigende tvivl blandt allierede ude.

Som Ed Arnold fra Royal United Services Institute formulerede det om den amerikanske NATO-nedskalering: “it will have the effect of focusing minds.”

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.