USA’s gæld har passeret et nyt vildt niveau: Nu vokser bekymringen

USA’s statsgæld har nået et niveau, der igen får økonomer, ratingbureauer og budgeteksperter til at slå alarm.

Ifølge de seneste tal fra det amerikanske finansministerium var den nationale gæld 39.163.302.863.182,10 dollar den 28. maj 2026. Det svarer til over 39 billioner dollar og markerer endnu et dramatisk punkt i en udvikling, der har stået på i årtier. For omkring fire årtier siden lå gælden til sammenligning omkring 907 milliarder dollar.

Bekymringen handler ikke kun om selve gældens størrelse. Den handler i stigende grad om prisen for at finansiere den.

Renteudgifterne på gælden er vokset så meget, at de ifølge kildeteksten nu overstiger udgifterne til både Medicare og forsvarsbudgettet. Det betyder, at en større del af de føderale midler går til at betale for tidligere lån frem for nye investeringer.

Congressional Budget Office, CBO, vurderer, at gælden kan stige til 54 billioner dollar inden for det næste årti. Det skyldes blandt andet en aldrende befolkning, stigende føderale sundhedsudgifter og højere renter.

Samtidig har kreditbureauerne sendt tydelige advarselssignaler.

Fitch nedjusterede i 2023 USA’s langsigtede kreditrating fra AAA til AA+. I maj sænkede Moody’s også USA’s rating fra Aaa til Aa1. Dermed har alle tre store ratingbureauer nu fjernet USA fra den absolut højeste kreditkategori.

Moody’s pegede især på store årlige underskud og stigende renteudgifter som årsag til nedgraderingen. Ifølge kildeteksten forventer Moody’s, at renteudgifterne kan stige fra 9 procent af de føderale indtægter til 30 procent i 2035.

Gælden er vokset under både Donald Trump og Joe Biden. Under Trumps første periode steg den med omkring 7,5 billioner dollar, blandt andet som følge af coronakrisen og store hjælpepakker. Under Biden blev der også godkendt omfattende lånefinansierede initiativer, herunder coronahjælp og infrastrukturudgifter.

Den politiske debat er blevet yderligere skærpet af Trumps One Big Beautiful Bill Act. Ifølge CBO kan lovpakken øge budgetunderskuddene med 3,4 billioner dollar over det næste årti, mens Trumps team argumenterer for, at toldindtægter og hurtigere økonomisk vækst kan opveje presset.

Spørgsmålet er nu, hvor længe USA kan fortsætte med store underskud uden at svække sin økonomiske handlefrihed.

En større gæld kan presse investeringer i uddannelse, forskning, infrastruktur og andre områder, der normalt forbindes med langsigtet vækst. Samtidig viser en Pew Research Center-måling fra 2023, at 57 procent af amerikanerne mente, at reduktion af budgetunderskuddet burde være en topprioritet for præsidenten og Kongressen.

USA’s gæld er dermed ikke længere kun et abstrakt tal i et regneark. Den er blevet et politisk og økonomisk omdrejningspunkt, der kan få betydning for både skatteydere, markeder og landets fremtidige position i verden.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.