Pressemeddelelse

tor, 02 feb 2023

Danske virksomheder får lettere ved at indberette import til Danmarks Statistik

Vicedirektør og SMV-chef Kim Haggren, DI. Foto: Hans Søndergaard.

Pressemeddelelse

24.1.2023 13:02:00 CET | DI - Dansk Industri

Et nyt EU-samarbejde om udveksling af eksportoplysninger betyder, at en række virksomheder nu fritages fra at indberette importlysninger til Danmarks Statistiks Intrastat-system.

Erhvervslivet bruger hvert år ressourcer svarende til 30 mia. kr. på indberetninger til offentlige myndigheder, og særligt for de mange mindre erhvervsdrivende er det en uforholdsmæssig stor byrde.

Men en række danske virksomheder kan nu se frem til at bruge færre timer på papirnusseri Danmarks Statistik har nemlig oplyst, at en række virksomheder nu fritages fra at indberette importoplysninger.

- Det er meget glædeligt, for forventningen er, at den samlede byrde ved indberetning til intrastat (varehandel med EU-lande) gradvist kan reduceres med helt op til 50 procent, så virksomhederne i stedet kan prioritere ressourcerne på at drive og udvikle virksomheden, siger Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri (DI).

Udnytter data fra andre lande

Danmarks Statistik har henover de seneste år moderniseret deres indberetningssystemer for at reducere byrderne ved indberetning uden at gå på kompromis med datakvaliteten.

Samtidig har en ny EU-forordning gjort det muligt at øge dataudvekslingen mellem medlemslande, så importdata i højere grad baseres på andre landes eksportdata. Det betyder, at flere end 2.000 virksomheder nu for første gang er blevet fritaget for indberetning af importoplysninger, og Danmarks Statistik forventer, at flere vil blive fritaget i de kommende år.

- I DI kæmper vi for at lempe administrative byrder for erhvervslivet – både hvad angår indberetninger til offentlige myndigheder og uhensigtsmæssige krav mv. Som en del af dette arbejde, har vi et konstruktivt samarbejde med bl.a. Danmarks Statistik om virksomhedernes indberetninger til Intrastat. Særligt har Intrastat-systemet, hvor virksomheder indberetter bl.a. importoplysninger, voldet problemer og derfor er vi nu rigtigt glade for at se, at Danmarks Statistik lykkes med at lette indberetningsprocessen, siger Kim Haggren.

Han påpeger samtidig, at DI sætter ekstra fokus på nedbringelse af SMV’ernes administrative byrder i 2023.

- Eksempelvis arbejder vi for, at der etableres frikommuneforsøg på erhvervsområdet for at afprøve nye måder at servicere virksomhederne på og fjerne procesregler, registreringskrav og administrative byrder for erhvervslivet og kommunerne selv, siger Kim Haggren.

Andre læser også

S-ordfører beskyldes for at skabe fundament for racisme Ikke alle i Socialdemokratiet er begejstrede for den linje, som Frederik Vad har... Læs mere
Ny FN-rapport maler mørkt billede af voldsramte Haiti Over 2500 mennesker blev dræbt eller såret ved banderelateret vold i årets tr... Læs mere
Taylor Swift slår rekord med 200 millioner afspilninger af nyt album Den amerikanske sanger Taylor Swift har nu de tre mest afspillede albummer på e... Læs mere
Mand er død efter at have sat ild til sig selv i New York En 37-årig mand, der satte ild til sig selv ved retsbygning, hvor Trump er tilt... Læs mere