Israels valg nærmer sig: Rapport advarer om brain drain, isolation og pres på økonomien

Israel går 27. oktober til sit første parlamentsvalg siden Hamas-angrebene den 7. oktober 2023. Mens valgkampen i høj grad kredser om premierminister Benjamin Netanyahus fremtid og ansvaret for angrebene, peger en ny rapport på udfordringer, der rækker langt ind i landets økonomi.

Forskerne bag analysen fremhæver blandt andet risikoen for udvandring af højtuddannet arbejdskraft, fortsat militær mobilisering og stigende international isolation. Det kan ifølge rapporten få betydning for et land, hvor hightech-sektoren står for omkring 17 procent af BNP og næsten 60 procent af eksporten.

Rapporten, Israeli Governance Performance: The 2026 Elections, Democracy and Future Scenarios, er udarbejdet af forskere med tilknytning til University of California, Los Angeles, Berggruen Institute og Hertie School.

Hightech og arbejdskraft i fokus

En af rapportens centrale økonomiske bekymringer er det, forskerne beskriver som en stigende udvandring af kvalificeret arbejdskraft siden striden om retsreformer i 2023 og den efterfølgende krig.

Det er særligt følsomt for Israel, fordi adgangen til højtuddannede medarbejdere ifølge rapporten er en af landets væsentlige økonomiske styrker.

Samtidig kan den omfattende indkaldelse af reservister få bredere konsekvenser. Når medarbejdere fjernes fra det civile arbejdsmarked, kan det ifølge analysen begrænse både skatteindtægter og deltagelsen i innovative erhverv.

Forskerne peger også på økonomiske omkostninger ved Israels internationale situation. Rapporten nævner blandt andet Tyrkiets handelsembargo, det standsede normaliseringsforløb med Saudi-Arabien og faldende offentlig opbakning i Europa og USA som dele af den udvikling, der kan øge presset på landet.

Rapportens konklusion er skarp:

“På mellemlangt sigt kan Israel ikke samtidig forblive militært dominerende, diplomatisk isoleret og velstående,” skriver forskerne.

Meningsmålinger peger mod politisk dødvande

Valget tegner samtidig til at blive tæt.

Ifølge de seneste målinger gengivet i pressemeddelelsen står tidligere general Gadi Eisenkots parti til 23 mandater, mens Netanyahus Likud står til 21. Ingen af siderne ser ud til at have de mindst 61 mandater, der er nødvendige for at danne regering.

Det øger ifølge rapporten risikoen for endnu en periode med politisk dødvande.

Valgkampen adskiller sig samtidig fra tidligere israelske valg. Rapporten vurderer, at de vigtigste konkurrerende politiske kræfter nu hovedsageligt befinder sig på centrum-højrefløjen og højrefløjen, mens den traditionelle venstreorienterede og sekulære arbejderzionisme spiller en langt mindre rolle end tidligere.

Opgøret bliver dermed i høj grad også et spørgsmål om, hvilken retning højrefløjen tager, og om partierne er villige til at indgå i en regering med Netanyahu.

Rapport ser pres på demokratiet

Den politiske udvikling indgår i en bredere vurdering af Israels demokratiske institutioner.

I Berggruen Governance Index blev Israel i 2023 fortsat placeret blandt de såkaldte konsoliderede demokratier. Forskerne bag den nye analyse mener imidlertid, at udviklingen siden Hamas-angrebene har ændret landet politisk, økonomisk og socialt.

Rapporten advarer blandt andet om, at en yderligere politisk bevægelse mod højre kan svække den demokratiske ansvarlighed, mens permanent militær mobilisering kan påvirke statens kapacitet.

Valget vil ifølge forskerne ikke i sig selv løse disse udfordringer. Men resultatet kan få betydning for, hvordan Israel håndterer både den politiske polarisering, presset på økonomien og spørgsmålet om landets demokratiske udvikling i de kommende år.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.