Europabevægelsen lægger pres på Dansk Folkeparti i strid om EU-budget

EU’s budget for perioden 2028-2034 er blevet omdrejningspunkt for en politisk konflikt om, hvor mange penge medlemslandene skal sende til Bruxelles – og hvad pengene skal bruges på.

I forbindelse med stats- og regeringschefernes budgetdrøftelser i Bruxelles torsdag den 15. oktober rettede Europabevægelsen en direkte kritik mod Dansk Folkeparti, som ifølge pressemeddelelsen ikke støttede den danske regerings forhandlingsoplæg.

Samtidig fremhæver organisationen udviklingen i Frankrig, hvor Marine Le Pen ifølge pressemeddelelsen har signaleret markante reduktioner i Frankrigs bidrag til EU, hvis hun bliver præsident i 2027.

Konkurrenceevne og forsvar blandt de store poster

Forhandlingerne om EU’s langsigtede økonomi handler ikke alene om budgettets størrelse. Blandt de centrale emner er ifølge pressemeddelelsen konkurrenceevne, forsvarsparathed, migration og udviklingsbistand.

Samtidig påvirkes diskussionerne af udviklingen i Ukraine og forholdet mellem USA og Rusland.

Den danske regering går ifølge Europabevægelsen ind i forhandlingerne med ønske om budgetstramninger, men samtidig med en accept af, at EU’s samlede budget kan blive større end i dag.

Det synspunkt møder modstand fra dele af den politiske højrefløj, og netop den konflikt bør ifølge Europabevægelsens landsformand, Jens-Kristian Lütken, tages alvorligt.

“Det overrasker ingen, at den yderste højrefløj kæmper indædt mod enhver form for forhøjelse af EU-budgettet. Hvad end modstanden manifesteres gennem Marine Le Pens Frexit-in-disguise, eller Dansk Folkepartis manglende støtte til den danske regerings forhandlingsoplæg, er det vigtigt, at vi tager kritikken seriøst,” siger Jens-Kristian Lütken.

Betegnelser som “yderste højrefløj” og “Frexit-in-disguise” er dermed Europabevægelsens egen politiske vurdering.

Kræver forklaring fra Dansk Folkeparti

Europabevægelsen hæfter sig særligt ved, at Dansk Folkeparti ikke har tilsluttet sig den danske regerings position.

Organisationen mener, at øgede europæiske investeringer kan være nødvendige i en situation, hvor blandt andet sikkerhed og konkurrenceevne fylder mere på EU’s dagsorden.

“Det er godt, at den danske regering går ind til forhandlingerne med strategiske prioriteringer, der på bundlinjen betyder stærkere støtte til det europæiske samarbejde. Det viser, at vi i Danmark har forstået, at vi ikke kan stå alene i det globale kaos, vi lige nu er førstehåndsvidner til. Men kritikken fra den yderste højrefløj kan ikke længere ignoreres,” siger Jens-Kristian Lütken.

Han efterlyser samtidig en tydeligere forklaring fra Dansk Folkeparti på partiets linje.

“Troen på, at nationalstaten er en ø, der kan klare alt alene, er naiv. Men hvis ikke vi taler om det, og hvis ikke kritikerne herhjemme tager del i debatten, så bliver det først rigtig svært,” siger han.

Lütken mener desuden, at Dansk Folkepartis handlinger ikke stemmer overens med partiets ændrede retorik om EU og opfordrer partiet til at forklare, hvorfor det ikke støtter regeringens EU-position.

Le Pen bliver del af budgetkampen

Også udviklingen i Frankrig indgår i Europabevægelsens argumentation.

Ifølge pressemeddelelsen har Marine Le Pen onsdag den 14. oktober sagt, at hun vil reducere Frankrigs støtte til EU markant, hvis hun vinder præsidentvalget i 2027. Europabevægelsen skriver samtidig, at flere eksperter vurderer, at så store reduktioner i praksis kan få vidtrækkende konsekvenser for Frankrigs forhold til EU.

Jens-Kristian Lütken ser både den franske debat og Dansk Folkepartis position som tegn på, at diskussionen om EU-samarbejdets omfang langt fra er afsluttet.

“Når sådan en som Le Pen allerede får så meget taletid i franske og internationale medier, er det bevis på, at vi ikke er færdige med at diskutere, hvorfor EU er nødvendig,” siger han.

Udmeldingerne fremgår af Europabevægelsens pressemeddelelse offentliggjort via Via Ritzau den 15. oktober 2026.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.