Årsregnskab

ons, 29 mar 2023

Malmos leverer solidt årsregnskab, og ruster virksomheden til fremtiden

Malmos leverer solidt årsregnskab, og ruster virksomheden til fremtiden

Pressemeddelelse

29.3.2023 15:19:17 CEST | Malmos A/S

En af landets store anlægs- og landskabsvirksomheder, Malmos A/S med base i Roskilde, har lukket sit 2022-regnskab med en lille omsætningsfremgang, og et resultat før skat på niveau med året før. Den samlede årsomsætning lander på 229 mio. kr. og resultatet før skat på 17,5 mio. kr.

Regnskabet er resultatet af en kontrolleret og fokuseret indsats , og en stærk og velfungerende organisation”, udtaler Malmos’ adm. direktør, Kim Thinggaard, og fortsætter: ”Vi kan kun være tilfredse med resultatet, som lander som forventet”.

Hos Malmos er man bevidst om, at fremtiden vil byde på udfordringer som følge af den aktuelle situation i samfundet og verden generelt, men man er samtidig optimistisk, og er sikker på, at fremtiden også vil byde på store muligheder for virksomheden.

Vi ser især nogle åbenlyse muligheder for at tappe ind i og ride med på den igangværende samfundsbølge, som er stærkt voksende indenfor biodiversitet og naturbaserede løsninger, som netop er vores virksomheds kernekompetencer. Og herudover ser vi muligheder for at indgå i nye typer samarbejdsmodeller med tidligere involvering og partnerskaber fremfor de traditionelle entrepriseformer”, siger Kim Thinggaard, som selv har meget stor erfaring med strategiske partnerskaber.

Det stærke regnskab åbner muligheder for, at virksomheden kan foretage planlagte investeringer i kompetenceopbygning og udvikling af relationer, som kan fastholde Malmos som et stærkt brand og en spændende virksomhed at arbejde sammen med i fremtiden.

Medarbejderne er de vigtigste

Og ambitionen om at udvikle en spændende virksomhed gælder for så vidt også på medarbejdersiden. For selvom der er krisetegn i samfundet, spår Malmos, at der også vil blive rift om de gode medarbejdere fremover.

Rekruttering og udvikling af organisationen og medarbejderne er vores vigtigste fokusområde lige nu”, siger Kim Thinggaard, og fortsætter: ”Vores medarbejdere er vores største aktiv. De skal føle, at de har en hånd i ryggen for, at de kan gennemføre opgaverne med overskud. Økonomisk overskud selvfølgelig – men i første omgang menneskeligt, socialt og fagligt overskud, som er forudsætningerne for en sund værdiskabelse og udvikling af fremtidens Malmos”.

Malmos har i mange år været pionér og foregangsvirksomhed i den grønne anlægsbranche. Bl.a. med CO2-regnskaber og en B-Corp-certificering under opsejling. Og et besøg på virksomhedens hovedkontor i Roskilde viser da også, at man har taget sin egen medicin: Med grønne tage, vandopsamling til toiletskyl, biodiversitetsbede og alverdens forsøg med belægningstyper, grønne vægge osv. Ligesom man i virksomhedens maskinpark er meget fokuseret på at udskifte og vælge mere energirigtige modeller.

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere