Årsregnskab

tor, 02 mar 2023

Millionunderskud fører til besparelser i AaB

Superligakampen mellem FC København og AaB i Parken (Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Superligaklubben AaB kommer ud af 2022 med et underskud på 15,8 millioner kroner og lever dermed op til de udmeldte forventninger.

Det oplyser klubben i sit årsregnskab. - Resultatet for 2022 er ganske vist i overensstemmelse med vores udmeldte forventninger, men det er naturligvis ikke et resultat, vi er tilfredse med, siger AaB-direktør Thomas Bælum. - Det er dyrt at være med i Superligaen, og når vi samtidig kæmper med tingene sportsligt, så bliver de økonomiske resultater desværre derefter. Underskuddet på over 15 millioner kroner skyldes blandt andet, at omkostningerne i selskabet bag fodboldklubben er steget med 18,8 millioner kroner, og det konstateres i en fondsbørsmeddelelse, at den udvikling er utilfredsstillende og har medført, at der er iværksat besparelser, som man først ser effekten af i 2023. Salg af blandt andre Mathias Ross (Galatasaray) og Andreas Hansen (FC Nordsjælland) var med til at sørge for, at AaB i 2022 lavede et overskud på transferdelen på 17 millioner kroner. Det samlede underskud på 15,8 millioner kroner er en halv million større end i 2021. Også i 2023 forventer klubben at komme ud med et tocifret millionunderskud i niveauet 10 til 20 millioner kroner. Det kan blive endnu værre, hvis AaB rykker ned. I regnskabsforventningerne er det en forudsætning, at januars investeringer i spillertruppen bærer frugt, og at klubben overlever i Superligaen, samt at den atter generer et overskud på transferfronten. AaB har otte point op til AC Horsens, der ligger på den rigtige side af nedrykningsstregen. Der resterer 13 spillerunder. /ritzau/

Andre læser også

Advokat for Navalnyj meldes anholdt i Moskva Ifølge anonyme kilder er Navalnyj-advokat anholdt for at "forstyrre offentlig o... Læs mere
Ny data fra biotekselskab tyder på stærk Wegovy-konkurrent Viking Therapeutics har en potentiel vægttabskandidat på vej, der måske kan g... Læs mere
Lande afviser mulighed for at sende landstyrker til Ukraine Lande lægger afstand til Macron-udtalelse, mens udenrigsminister forsøger at u... Læs mere
Søren Gade vil sætte en stopper for vilde fagter i Folketingssalen Overdrevne fagter og ansigtsudtryk under lovbehandling og debat skal stoppes, me... Læs mere
Ungarn forsinker igen svensk Nato-indlemmelse Planlagt Nato-fejring på Sveriges ambassade i Washington D.C. er udskudt på gr... Læs mere