Pressemeddelelse

fre, 02 jun 2023

Alanas Kraujalis fra FLSmidth kåres som Årets Rising Star 2023

Alanas Kraujalis fra FLSmidth kåres som Årets Rising Star 2023

Pressemeddelelse

1.6.2023 19:21:19 CEST | PwC

Årets unge talenter med potentiale til at blive næste generation af CFO’er er kåret, og blandt årets to vindere er Alanas Kraujalis, SVP, Head of Finance for Mining hos FLSmidth. Prisen blev overrakt torsdag den 1. juni ved eventet CFO’ens Agenda 2023 hos PwC i Hellerup.

Alanas Kraujalis er 31 år og uddannet M.Sc. i Economics and Business Administration - Accounting and Strategy Control fra CBS i 2015. Allerede i løbet af sin studietid startede han i FLSmidth, hvor han i dag har rollen som SVP, Head of Finance for Mining. 

“Alanas Kraujalis har i dag ledelsesansvaret for 300 medarbejdere og har allerede meget tidligt i sin karriere bevist, at han besidder stærke, finansielle kompetencer. Det har ført til en imponerende karriere i en ung alder. Alanas Kraujalis har desuden været en nøglefigur ifm. de strukturelle ændringer, der kom som følge af ansættelsen af Mikko Keto som CEO for FLSmidth i januar 2022,” lyder det i juryens begrundelse.   

Derudover har Alanas Kraujalis allerede bevist, at han kan bestride en CFO-rolle, da han har haft rollen som CFO i FLSmidth i Asien. Alanas Kraujalis har bl.a. hjulpet FLSmidth med at bevæge sig fra en regional P&L (profit and loss statement) til en global P&L samt opkøbet og fusionen af TK Industrial Solution. Dette er dog blot et udsnit af Alanas Kraujalis væsentligste resultater fra sin tid i FLSmidth. 

“Trods sin unge alder har Allerede tidligt i sin karriere har Alanas Kraujalis allerede bevist, at han er en stærk leder, og han har af flere omgange været fungerende leder for hundredvis af medarbejdere. Udover dette er han allerede meget velfunderet i sine finansielle kompetencer. Det er bl.a. ud fra disse parametre, at Alanas Kraujalis er blevet udvalgt som en af årets Rising Stars,” lyder det videre i begrundelsen fra juryen. 

Om prisen

Dette års priser blev uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm den 1. juni kl. 14:30-18:00 ved eventet CFO’ens Agenda 2023 hos PwC i Hellerup.

Til CFO’ens Agenda 2023 sætter PwC fokus på, hvordan ESG transformerer finansfunktionen og CFO-rollen på både et strategisk og operationelt niveau. Du vil bl.a. kunne høre indlæg fra Frances Iris Lu, Vice President, Head of Sustainability & ESG, Danfoss, og Anders Götzsche, CFO, VELUX. 

Øvrige priser

Ud over Alanas Kraujalis Kraujalis, SVP, Head of Finance for Mining hos FLSmidth kåres også Julie Søgaard Greisen fra Novozymes som Årets Rising Stars 2023. Prisen som Årets CFO 2023 gik til Lars Green, CFO for Novozymes. Ved samme lejlighed uddeltes prisen for Årets Bedste Årsrapporter 2023: Royal Unibrew kåres med C25 Regnskabsprisen, Arla Foods kåres med Regnskabsprisen+ og Novo Nordisk kåres med Særprisen. 

Den uafhængige jury for Årets Rising Stars:

  • Hans Carstensen, CFO, Egmont
  • Mette Ingeman Pedersen, vinder af Rising Stars 2020 og CFO, Power-to-X, Topsoe
  • Søren Westh Lonning, CFO, Danish Endurance
  • Anders Lonning Skovgaard, Executive Vice President og CFO, Coloplast
  • Kirstine Ingstrup Andersen, Regional HR Business Partner, A.P. Møller-Mærsk
    - faciliteret af Mikael Frederiksen, Zeuthen Storm, og Lars Baungaard, PwC. 

Generelt vurderes kandidaterne på baggrund af følgende kriterier:

  • Har solide kompetencer indenfor økonomi
  • Har skabt værdi for virksomheden
  • Har potentiale til at udvikle sig yderligere
  • Har gode kommunikationsevner
  • Har udvist stærke ledelsesresultater.

Andre læser også

Norsk politi afslutter efterforskning i drabssag mod milliardær Tom Hagen har siden 2020 været sigtet for at have dræbt sin hustru. Ifølge NR... Læs mere
18 lande sender opråb til Hamas for at få gidsler hjem fra Gaza Danmark og USA er blandt de lande, som har statsborgere, der holdes fanget af Ha... Læs mere
Anklagere vil droppe sag om korruption mod spansk førstedame Korruptionsanklager mod Begona Gomez har fået Spaniens premierminister til at o... Læs mere
Domstol ophæver voldtægtsdom mod filmproducent Harvey Weinstein Retssag mod filmproducent Harvey Weinstein var en af de mest profilerede sager u... Læs mere