Det vurderer Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker hos Sydbank.
- Det vil betyde, at vi kan få en såkaldt Suez-kanal 2.0 med stigende fragtrater, længere leveringstider og dårligere leveringspålidelighed, siger han til Ritzau.
Det er et missilangreb på et af Maersks skibe, der har fået rederiet til at indstille sejladsen gennem Bab al-Mandab-strædet for nuværende.
Strædet forbinder Det Røde Hav og Adenbugten.
Det Røde Hav kanaliserer op til Suez-kanalen, der er en vital fragtrute fra Asien til Europa.
Et gigantisk containerskib stødte i marts 2021 på grund i Suez-kanalen, hvilket blokerede skibstrafikken på handelsruten i begge retninger i seks dage.
Det havde en stor indvirkning på den globale handel, fordi andre skibe ikke kunne krydse den vigtige handelsrute.
- Kan eller vil man ikke sejle gennem Det Røde Hav, kan man heller ikke sejle gennem Suez-kanalen. I så fald vil man være nødt til at sejle omkring Afrikas Horn, og det er noget af en omvej, siger Mikkel Emil Jensen.
Benytter et rederi den alternative rute rundt om sydspidsen af det afrikanske kontinent, skal der lægges mindst fem til seks dage oveni transporttiden
- Maersk er de første til at sætte sejladsen på pause, men det er overvejende sandsynligt, at konkurrenter vil følge trop og tage samme beslutning, siger senioranalytikeren.
En række rederier har på det seneste været udsat for angreb i Det Røde Hav. Det gælder blandt andet det tyske rederi Hapag-Lloyd.
Hapag-Lloyd meddelte tidligt fredag aften, at de ligesom Maersk sætte sejladsen gennem Det Røde Hav på pause.
Det oplyser en talsperson for rederiet ifølge AFP.
Houthi-bevægelsen, som har kontrol med store dele af det nordlige Yemen, har ifølge nyhedsbureauet Reuters taget skylden for angrebet på Maersks containerskib torsdag.
Bevægelsen har truet med at angribe alle skibe i Det Røde Hav, der har kurs mod Israel.
Kilder i bevægelsen siger, at disse aktiviteter er udtryk for støtte til palæstinenserne i Gazastriben, hvor Israel er i krig med den militante bevægelse Hamas.
/ritzau/
