Politik

fre, 06 sep 2024

Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen

Jeppe Søe kan ikke blot vælge et hvilket som helst nyt parti på Christiansborg. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Jeppe Søe kan ikke blot vælge et hvilket som helst nyt parti på Christiansborg. (Arkivfoto).

Der er et ledigt folketingsmedlem på Christiansborg.

Efter Jeppe Søe torsdag meldte sig ud af Moderaterne, gør flere partier op med sig selv, hvorvidt de er interesserede i at indlemme politikeren i deres Folketingsgruppe og få et ekstra mandat.

Nu melder De Konservative dog, at døren er lukket hos dem.

Det oplyser partiets politiske ordfører, Frederik Bloch Münster, i en sms til Ritzau.

- Vi ser ikke for os, at Jeppe Søe skal ind i den konservative folketingsgruppe, lyder det.

Partiet har heller ingen forventninger om, at det ville være interessant for Jeppe Søe selv, da de ikke har hørt noget endnu.

- Og han har heller ikke henvendt sig, så det gør han heller ikke, fortsætter sms'en.

I de andre borgerlige partier er meldingen mindre kontant.

Liberal Alliance oplyser til Ritzau, at man ikke har overvejet det endnu.

Til B.T. fortæller politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen, at hun vil drøfte det med sin folketingsgruppe, før hun vil drøfte det med pressen.

Venstre og Socialdemokratiet oplyser til B.T., at de ikke har nogen kommentarer, mens Dansk Folkeparti siger, at det vil være for utroværdigt at hente en fra Moderaterne.

Torsdag annoncerede Jeppe Søe i podcasten Q&CO, at han ville trække sig fra Moderaterne. Om aftenen sagde partiformand Lars Løkke Rasmussen, at det var sket.

Jeppe Søes exit sker efter en uge med fokus på dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne.

Her har folketingspolitikeren været i vælten, fordi han har haft sendt en harmdirrende mail til flere i partimedlemmer, hvor han beskriver, at sagen om det dårlige arbejdsmiljø kan skade partiet.

Han anerkendte ikke umiddelbart partiledelsens løsning, og det har eskaleret uenigheden.

Jeppe Søe har ikke selv sagt, om han vil melde sig ind i et nyt parti, men i podcasten Q&CO har han udbedt sig betænkningstid og understreget, at han er blå og liberal.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told Små og mellemstore virksomheder eksporterer for 12 milliarder til USA årligt, ... Læs mere
Grønlands regering: Falsk Múte B. Egede-profil sender sviner mod USA Det er ikke den rigtige Múte B. Egede, der beordrer USA til at droppe Grønland... Læs mere
Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation Orienteringen kommer, dagen efter at regeringen holdt møde med topchefer fra de... Læs mere
Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger S... Læs mere
Højere dosis af Novo-middel giver højere vægttab i nyt studie Novo Nordisk har tredoblet dosen af det aktive stof semaglutid i nyt studie, der... Læs mere