Det viser en sammenregning af de største selskabers regnskaber for første halvår 2023, som har resulteret i et samlet overskud på 26,2 milliarder kroner efter skat.
Det er det bedste første halvår siden finanskrisen. En af forklaringerne er renterne, der er steget kraftigt siden sidste efterår.
De har medvirket til at øge bankernes nettorenteindtægter fra 27,9 milliarder kroner i foråret 2022 til 37,2 milliarder kroner i samme periode i år.
- Det er bemærkelsesværdigt, at rentestigningerne indtil videre ikke har sat sig i form af større tab på nødlidende kunder.
- Normalt ville man forvente, at en rentestigning i størrelsesordenen 4 procentpoint ville sætte sig i realøkonomien og føre til store nedskrivninger for bankerne.
Det siger Ulrik Nødgaard, der er direktør for Finans Danmark, som er pengeinstitutternes brancheforening.
Han afviser på trods af de flotte regnskabstal, at bankerne tjener mere, end de burde. Tallene er ifølge Ulrik Nødgaard nok nærmere et udtryk for, at bankerne er tilbage i en normaltilstand.
I Dansk Erhverv sidder cheføkonom Tore Stramer dog og undrer sig lidt.
Han kan nemlig se, at bankernes rentemarginal - som er forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten - er steget fra et gennemsnitligt niveau på 2,5 procentpoint til de nuværende 3,8.
- I en tid, hvor økonomien i øvrigt har det godt, og risikoen for at lide tab på bankkunderne virker behersket, er det svært at forklare den højere rentemarginal, siger han.
Ulrik Nødgaard forklarer den højere rentemarginal med, at mange banker har rigeligt med penge stående på indlånskonti lige nu.
Derfor er der ikke samme tilskyndelse til at kaste sig ud i en priskrig om indlånskunderne, som der tidligere har været.
/ritzau/
