Andre nyheder

tir, 03 dec 2024

Carlsberg frasælger russiske aktiviteter

Carlsberg har endelig fundet en vej til at skille sig af med sin russiske forretning. (Arkivfoto).
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Carlsberg har endelig fundet en vej til at skille sig af med sin russiske forretning. (Arkivfoto).

Den danske bryggerikoncern Carlsberg bekræfter i en pressemeddelelse tirsdag russiske forlydender om, at man frasælger sin russiske forretning i form af Baltika Breweries-koncernen.

Carlsberg fortæller, at man inden for de nærmeste dage forventer at lukke handlen endeligt.

Køberen er et selskab ejet af to unavngivne personer, der har været en del af Baltikas ledelse og også vil være det fremover.

Prisen er ikke oplyst, men vil fremgå af årsrapporten for 2024, hedder det.

- I forhold til omstændighederne mener vi, at det er den bedst mulige udgang for vores medarbejdere, aktionærer og vores fortsatte forretning, siger Carlsbergs administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen.

Handlen er godkendt af både de danske og russiske myndigheder.

Som en del af aftalen overtager Carlsberg Baltikas ejerandele i Carlsbergs afdelinger i Aserbajdsjan og Kasakhstan ud over et kontantbeløb.

Carlsberg traf allerede i marts 2022 en beslutning om at trække sig helt ud af Rusland efter invasionen af Ukraine.

Det var dog tilsyneladende sværere end først antaget, og først i juni måned 2023 meddelte bryggerikoncernen, at man havde fundet en køber.

Handlen nåede dog aldrig at blive gennemført, før præsident Putin udstedte et dekret, der placerede kontrollen over Baltika hos den russiske stat.

Carlsberg protesterede og kaldte overtagelsen for tyveri. I forbindelse med årsregnskabet blev værdien af den russiske forretning sat til nul kroner, hvilket førte til et rekordstort underskud på knap 40 milliarder kroner.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Minister vil se på om værft kan servicere skyggeflåde og søværnet Skibe fra søværnet serviceres på dansk værft side om side med skibe, som und... Læs mere
Fitnesskæde får bøde på 600.000 kroner for vildledning af forbrugere Arca gjorde ikke tydeligt opmærksom på, at man blev tilmeldt et løbende abonn... Læs mere
Danske kampfly og skibe bidrager til overvågning i Østersøen Danmark bidrager til Nato-indsats med blandt andet fly og skibe, oplyser Forsvar... Læs mere
Myndigheder får lettere ved at håndtere forbud mod ulovlige bander Politi og øvrige myndigheder skal med ny lov få bedre muligheder for at sætte... Læs mere
Medier: Ansatte har i flere år oplevet seksuel chikane i advokatfirma Djøf mener, at der er tale om et alvorligt ledelsessvigt i Plesner. Ledende par... Læs mere