Andre nyheder

man, 08 jul 2024

af Mikkel Preisler

Carlsberg rykker tættere på Pepsi med britisk opkøb

Jacob Aarup-Andersen er administrerende direktør for Carlsberg-koncernen. (Arkivfoto).
Staff/Reuters Jacob Aarup-Andersen er administrerende direktør for Carlsberg-koncernen. (Arkivfoto).

Når Carlsberg efter planen overtager britiske Britvic i begyndelsen af næste år, rykker den danske bryggerikoncern endnu tættere på den amerikanske læskedrikgigant Pepsico.

Det fortæller administrerende direktør Jacob Aarup-Andersen til MarketWire. Det sker i forbindelse med annonceringen af, at Carlsberg har budt lige godt 29 milliarder kroner for Britvic.

Britvic indgik for nogle år siden en 20-årig aftale om at tappe Pepsicos produkter på licens til det britiske og irske marked.

Carlsberg har allerede lignende aftaler med Pepsico, hvad angår Norge, Sverige, Schweiz, Laos og Cambodja.

Og ifølge Jacob Aarup-Andersen kan der være flere samarbejder på vej.

- Pepsi har været meget åben det sidste års tid om, at de gerne vil have færre og større partnere på læskedrikfronten. Derfor er vi i samtale med Pepsi omkring andre markeder, siger han til MarketWire.

Ved at slå pjalterne sammen med Pepsi andre steder kan Carlsberg få endnu større udnyttelse af sine produktionsfaciliteter og sit distributionsnetværk.

Det vil også være stordriftsfordele at hente i forhold til indkøb af råvarer.

Herhjemme har Carlsberg en licensaftale med Coca-Cola, mens Royal Unibrew producerer og distribuerer de Pepsico-drikkevarer, der sælges i Danmark - men også i Holland, Finland og Baltikum.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere
Skræmmende ord fra Musk: Det er en revolution Musk afviser kritik af hans arbejde for DOGE Læs mere