Andre nyheder

fre, 15 sep 2023

EU-top slår fast: Nyt Mærsk-skib er "big deal" for verden

Nej, det er et stort skridt for hele verden.

- Pionerer som jer (Mærsk, red.) former fremtidens økonomi. Det her event er en ”big deal”. Ikke bare for Europa, men for hele verden, slog Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, fast i en tale i København, inden hun navngav skibet.

Det metanoldrevne containerskib - "Laura Mærsk" - er det første af sin slags i verden.

Foruden almindelig bunkerolie kan det sejle på grøn metanol, hvor udledningen er mindst 65 procent lavere. Et kærkomment redskab i værktøjskassen i en sektor, der står for omkring tre procent de globale drivhusgasudledninger.

Spørger man Mærsks topchef, Vincent Clerc, markerer dagen et vendepunkt:

- Skibet, vi fejrer i dag, er et afgørende første skridt mod en løsning for shipping-industrien, men også et skridt, der kan opmuntre og skitsere en vej frem for andre sektorer, hvor udledningerne er svære at nedbringe, sagde han fra talerstolen.

Mærsk har omkring 700 skibe i sin flåde. Over de næste år bliver leveret over 20 metanoldrevne skibe, mens andre skal have ændret motoren, så der kan komme grøn metanol i tanken.

Lige nu er det grønne brændstof dog ikke lige sådan at få fat i.

Der skulle egentlig have været e-metanol fra et dansk PtX-anlæg i tanken, men det blev forsinket. I stedet lykkedes det at få biometanol fra et hollandsk selskab til jomfrurejsen fra Sydkorea, hvor skibet er bygget.

A.P. Møller Holding, der har kontrollen med rederiet, har da også investeret i udviklingen og nu oprettet et selskab, der skal bygge, eje og drive fabrikker, som kan levere det.

Frem til brændstoffer fra det danske anlæg er klar næste år, skal norske Equinor levere brændstof til "Laura Mærsk", der skal sejle fra Tyskland til Danmark og Sverige og retur.

For det utrænede øje ligner containerskibet enhver andet. Endda i mindre størrelse, som bestyrelsesformand Robert Mærsk Uggla bemærkede fra talerstolen.

Det kan "kun" transportere omkring 2100 containere - en tiendedel af de største skibe.

- Når det er sagt, så selv om skibet er temmelig lille, overstiger dets vigtighed og påvirkning den fysiske størrelse, slog han fast.

/ritzau/

Andre læser også

Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told Små og mellemstore virksomheder eksporterer for 12 milliarder til USA årligt, ... Læs mere
Grønlands regering: Falsk Múte B. Egede-profil sender sviner mod USA Det er ikke den rigtige Múte B. Egede, der beordrer USA til at droppe Grønland... Læs mere
Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation Orienteringen kommer, dagen efter at regeringen holdt møde med topchefer fra de... Læs mere
Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger S... Læs mere
Højere dosis af Novo-middel giver højere vægttab i nyt studie Novo Nordisk har tredoblet dosen af det aktive stof semaglutid i nyt studie, der... Læs mere