Særligt én paragraf er rykket i centrum af debatten op til valget 11. marts til det grønlandske parlament, Inatsisartut.
Nemlig paragraf 21 i Lov om Grønlands Selvstyre, der viser vejen til selvstændighed for Grønland.
Flere politikere har ønsket paragraffen aktiveret i næste valgperiode - også regeringspartiet Siumut. Men nu trækker formand Erik Jensen i land. Han ønsker at se undersøgelser fra nedsat kommission først.
- Vi skal i gang med undersøgelser, som bliver færdige om to år, og derfra skal man se, om vi skal aktivere paragraf 21 eller ej, siger han i debat sendt i KNR.
Bliv klogere på paragraffen og processen her:
* Paragraf 21 anviser de trin, der skal tages på vejen mod grønlandsk selvstændighed.
* I første trin skal det grønlandske folk nå frem til, at det vil aktivere paragraffen. Loven gør det ikke klart, hvad der menes med det "grønlandske folk", men det er ifølge professor emeritus i folkeret Frederik Harhoff nærliggende at antage, at beslutningen om at igangsætte forhandlingerne træffes af Grønlands parlament, Inatsisartut, der derved bemyndiger Naalakkersuisut - altså regeringen - til at rette henvendelse til Danmark for at starte forhandlinger om en aftale om vilkårene for det fremtidige forhold.
* Forhandlingerne ventes at blive det sværeste trin. Det er her, Danmark og Grønland skal blive enige om de praktiske forhold i en udtræden. Det kan vare år og omhandle potentielt hundredvis af forhold, hvor Danmark og Grønland samarbejder.
* Et helt afgørende punkt bliver, hvor længe og om tilskud til Grønland skal fortsætte. Blandt de mange vilkår skal Danmark og Grønland også nå til enighed om spørgsmål om statsborgerskab, adgang for grønlandske børn til danske skoler, sociale aftaler, den danske stats ejendomme i Grønland og forsvar samt overvågning af Grønland for blot at nævne nogle få.
* Når forhandlingerne er færdige, skal aftalen godkendes af det grønlandske parlament og til folkeafstemning i Grønland.
* Det grønlandske folk skal dermed til folkeafstemning om en konkret aftale og ikke blot selvstændighedsspørgsmålet bredt. En sådan aftale vil indeholde vilkårene for det fremtidige forhold mellem Danmark og Grønland. Den kunne betyde, at Grønland helt og definitivt træder ud af rigsfællesskabet, eventuelt med en særlig associeringsaftale med Danmark eller USA. Men den kunne for eksempel også betyde, at Grønland forbliver en fortsat selvstyrende del af rigsfællesskabet, men med udvidede beføjelser.
* Det er den grønlandske lov om valg til det grønlandske parlament, der afgør, hvem der kan stemme ved en folkeafstemning. Som loven er nu, omfatter den personer, der er fyldt 18 år, har dansk indfødsret og fast bopæl i Grønland.
* Afslutningsvis skal aftalen godkendes af Folketinget i Danmark. Et nej fra det danske parlament anses for usandsynligt, da regeringen næppe forhandler en aftale på plads uden mulighed for godkendelse i Folketinget.
* Skulle der - mod forventning - komme et nej fra Folketinget i Danmark, kan man forsøge at genforhandle aftalen. En situation kunne også opstå, hvor Grønland erklærer sig for selvstændigt på egen hånd.
* Generelt menes der ikke at være behov for en dansk grundlovsændring for, at Grønland kan blive selvstændigt.
* En kommission er nedsat af Grønland for blandt andet at klargøre forhandlinger mellem Grønland og Danmark. Nogle grønlandske politikere ønsker at vente med at aktivere paragraffen, indtil kommissionen er kommet med sine konklusioner. Andre ønsker paragraffen aktiveret sideløbende med kommissionens arbejde.
* Nogle grønlandske politikere har også ønsket en yderligere vejledende folkeafstemning om grønlandsk selvstændighed. Den skal give regeringen et folkeligt mandat til forhandlinger med Danmark. Men en sådan afstemning vil - hvis den afholdes - ikke være bindende.
* Paragraf 21 lyder:
§ 21. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.
Stk. 3. En aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af selvstændighed for Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal godkendes ved en folkeafstemning i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget.
Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland.
Kilde: Kilder: Lov om Grønlands Selvstyre, lex.dk, professor emeritus Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus Frederik Harhoff.
