Andre nyheder

tor, 10 okt 2024

Forkvinde for sygeplejerådet får fire år mere på posten

Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg skal også i de næste fire år stå i spidsen for rådet. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg skal også i de næste fire år stå i spidsen for rådet. (Arkivfoto).

Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg er genvalgt til en fireårig periode uden modkandidater.

Det oplyser Dansk Sygeplejeråd torsdag i en pressemeddelelse.

Fristen for at melde sit kandidatur udløb torsdag morgen klokken otte, hvor der ikke var nogen modkandidater, der havde meldt sig.

Dorthe Boe Danbjørg har blot siddet på posten i et år. Hun har været med til at lande en trepartsaftale og en overenskomstaftale, men slår fast, at der fortsat er meget at kæmpe for.

- Uden bedre arbejdsvilkår, bedre normeringer og bedre uddannelse sker der ingen udvikling af vores fag.

- Vores fag rummer nøglen til fremgang og bidrager til udviklingen af sundhedsvæsenet - og det er der i den grad brug for, hvis vi i fremtiden skal have et stærkt sundhedsvæsen, siger forkvinden i pressemeddelelsen.

Fra 2018 til 2023 var Dorthe Boe Danbjørg anden næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

Hun stillede sig til rådighed, da forgængeren Grethe Christensen trak sig og blev efterfølgende valgt.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Partier vil ikke støtte grønlandske søsterpartier økonomisk Grønlandsk lov om forbud mod udenlandske donationer fastholdt mulighed for dans... Læs mere
Eksperter sår tvivl om regeringens årsag til at udskyde fiskeriafgift Ifølge fiskeriminister Jacob Jensen har CO2-afgift på fiskeri medført betydel... Læs mere
Nyt parti melder klar til grønlandsk parlamentsvalg Partiet Qulleq arbejder blandt andet for grønlandsk selvstændighed. Partiet bl... Læs mere
Fond fokuserer på naturarealer og skovrejsning i grøn trepartsstøtte Novo Nordisk Fonden og regeringen indgik sidste år en principaftale, som nu er ... Læs mere