Andre nyheder

ons, 20 nov 2024

Grønne aktivister demonstrerer igen mod trepart ved ministerium

Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse protesterede 23. oktober mod den grønne trepart i Ministeriet for Grøn Trepart i København. Onsdag er bevægelsen i gang med endnu en aktion ved ministeriet. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse protesterede 23. oktober mod den grønne trepart i Ministeriet for Grøn Trepart i København. Onsdag er bevægelsen i gang med endnu en aktion ved ministeriet. (Arkivfoto).

For anden gang på en måned har aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse lavet en aktion ved Ministeriet for Grøn Trepart i protest mod aftalen om den grønne trepart.

I en pressemeddelelse skriver klimabevægelsen, at de har "igangsat en fredelig blokade" af ministeriet onsdag morgen.

- Vi kræver, at Jeppe Bruus (minister for grøn trepart, red.) kommer herned og anerkender, at aftalen bør genforhandles med et udgangspunkt i klimavidenskaben, før vi flytter os frivilligt, siger en deltager i aktionen Lucas Rigillo i pressemeddelelsen.

Aktionens pressekontakt, Elise Sydendal, oplyser, at demonstrationen startede klokken 8.30 ved, at demonstranter blokerede to indgange til ministeriet.

Ifølge Elise Sydendal er der omkring 100 demonstranter til stede.

De er dog allerede blevet flyttet af politiet ved den ene af indgangene, siger Elise Sydendal omkring klokken 9.

Københavns Politis vagtchef Espen Godiksen bekræfter, at demonstranter er blevet flyttet af politiet for at skabe adgang til bygningen.

Den Grønne Ungdomsbevægelse stod også bag en demonstration mod den grønne trepart 23. oktober.

Her trængte 22 demonstranter ind i Ministeriet for Grøn Treparts bygning i Vester Voldgade i København. De blev alle efterfølgende sigtet for husfredskrænkelser.

Aftalen om den grønne trepart landede mandag efter langvarige forhandlinger. Bag aftalen står regeringen, Liberal Alliance, SF, De Radikale og De Konservative.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Partier vil ikke støtte grønlandske søsterpartier økonomisk Grønlandsk lov om forbud mod udenlandske donationer fastholdt mulighed for dans... Læs mere
Eksperter sår tvivl om regeringens årsag til at udskyde fiskeriafgift Ifølge fiskeriminister Jacob Jensen har CO2-afgift på fiskeri medført betydel... Læs mere
Nyt parti melder klar til grønlandsk parlamentsvalg Partiet Qulleq arbejder blandt andet for grønlandsk selvstændighed. Partiet bl... Læs mere
Fond fokuserer på naturarealer og skovrejsning i grøn trepartsstøtte Novo Nordisk Fonden og regeringen indgik sidste år en principaftale, som nu er ... Læs mere