Andre nyheder

fre, 29 sep 2023

Handel med aktier i kriseramt kinesisk ejendomskæmpe stoppes igen

Det oplyser børsen. Handelsstoppet kommer, en dag efter at finansmediet Bloomberg skrev, at selskabets topchef, Xu Jiayin, var blevet tilbageholdt af politiet og sat under en form for overvågning. Det er blot en måned siden, at handlen med aktien i det gældsplagede selskab blev genoptaget, efter at den havde været suspenderet i 17 måneder. Mandag stod det klart, at Evergrande igen stod til at misse en afbetaling på sin gæld. Og fredag lød det fra selskabet, at planlagte møder om en omstrukturering af gælden denne uge alligevel ikke ville finde sted. Det var "nødvendigt at tage betingelserne op til fornyet overvejelse" for at tilpasse sig den "objektive situation og kreditorernes krav". Ejendomssektoren er en afgørende del af Kinas økonomi. Sammen med byggeriet står den for omkring en fjerdel af landets bnp. Efter voldsom fremgang i sektoren er Kinas regering i senere i år i stigende grad begyndt at se med kritiske øjne på den store gæld, der er blevet optaget. Evergrande er i den grad blevet et billede på problemerne, der har resulteret i en stribe konkurser over et stykke tid. Problemerne hos selskaberne i den kinesiske ejendomssektor blev forstærket, da Kinas regering satte ind for at få dem til at optage mindre gæld. Selskaber med stor gæld på grund af heftig ekspansion begyndte at kæmpe med at færdiggøre projekter og betale entreprenører samt kreditorer. /ritzau/AFP

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere